Annonce
Esbjerg

Dansk Handicapråd raser mod Marbæk-bomme: Det er mangel på omtanke

Bommene er låst fast, så brugere ikke kan tage sagen i egen hånd. Det mener flere kritikere er forkert. Foto: Martin Ravn
De aflåste bomme i Marbæk er mangel på omtanke, mener Dansk Handicapråd, der kritiserer Esbjerg Kommune for at glemme de svageste i samfundet. Helt galt står det til ved et handicaptoilet, som er blevet utilgængeligt på grund af bommene.

Marbæk: Hvis man som kørestolsbruger skal bruge et toilet, er livet blevet surt, efter at Esbjerg Kommune for et halvt år siden satte 21 bomme op i Marbæk Plantage. Den ene af bommene spærrer nemlig for, at køretøjer kan komme helt tæt på det eneste handicaptoilet i området. Det er desuden kun ved ganske få af de mange bomme, at det kan lade sig gøre at passere i en kørestol.

Og det er bare to af de punkter som Dansk Handicapråd raser imod ved den nye Marbækplan, der ellers skulle gøre plantagen mere tilgængelig for alle. I stedet er de handicappede blevet reduceret til andenrangsmennesker, der ikke kan komme rundt, lyder det.

- Det kan ikke være rimeligt, at man afskærer bestemte mennesker fra at bruge naturen. Det er blevet umuligt for mange kørestolsbrugere at komme rundt, og det strider imod kommunens budskab om, at alle steder skal være tilgængeligt for alle. Det er et stort svigt, siger Inga Bredgaard, der sidder i Dansk Handicapråds Esbjerg-afdeling.

Annonce

Udvalgsformand: Vi er ikke færdige endnu

Generelt mener Inga Bredgaard, at handicappede er blevet overset i Marbæk-planen. Hun mener heller ikke, at man i forbindelse med etableringen af et trailcenter har tænkt på tilgængeligheden for handicappede.

Formand for Teknik- og Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen, mener, at det er ærgerligt, hvis de handicappede føler sig overset i de nye planer for Marbæk. Men han forsikrer, at man arbejder på at gøre området så tilgængeligt som muligt.

- Vi er ikke færdige derude endnu, og der er stadigvæk ting, der mangler, før vi er tilfredse. Der er nogle uhensigtsmæssigheder, og dem skal vi forsøge at forbedre, siger udvalgsformanden blandt andet med henvisning til det indespærrede handicaptoilet, der ellers kun er to år gammelt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce