Annonce
Kolding

Dansk Industri: Udvidelse af motorvejen omkring Kolding kan sætte skub i økonomien efter coronakrisen

Vejdirektoratet har tidligere fortalt til JydskeVestkysten, at strækningen omkring Kolding er ved at løbe tør for plads til flere biler. Foto: Søren Gylling
Dansk Industri har mandag præsenteret en plan med mere en 70 forslag til, hvordan Danmark får sat skub i økonomien, når landet kommer på den anden side af coronakrisen. Ét af forslagene handler om en udvidelse af motorvejen omkring Kolding.

Kolding: En udvidelse af motorvejen omkring Kolding kan være et af midlerne til at få Danmark ud af coronakrisen, når coronavirussen på et tidspunkt er nedkæmpet, og der igen skal sættes skub i økonomien.

Det mener Dansk Industri i hvert fald, der mandag har præsenteret en omfattende milliardplan for, hvordan Danmarks økonomi bliver genoprettet på den anden side af coronakrisen.

Dansk Industris plan omhandler mere end 70 konkrete forslag, der i alt vil skabe 30.000 arbejdspladser. Et af projekterne er altså en udvidelse af motorvejen omkring Kolding. Ifølge Dansk Industri er udvidelsen af motorvejen et af de projekter, der kan sættes i gang med meget kort tidshorisont.

"Projektet kan relativt hurtigt igangsættes og færdiggøres. Der foreligger en VVM-redegørelse for udbygningen af E45/E20 mellem Kolding og Fredericia fra 2011," skriver Dansk Industri i den omfattende plan.

Af planen fremgår det, at udvidelsen vil koste over en halv milliarder kroner, og Dansk Industri har tidligere meldt ud, at bilkøer på motorvejen rundt om Kolding koster samfundet så mange penge, at en udvidelse af denne strækning på motorvejen er det større vejprojekt i hele Danmark, der allerbedst kan betale sig samfundsøkonomisk. Ifølge Dansk Industri vil udvidelsen med et tredje spor på motorvejen kunne tjene sig hjem på syv år.

Annonce

Alvorlig krise

Dansk Industri forklarer, at den nye plan skal være med at begrænse slaget på økonomien og samfundet.

- Krisen er alvorlig og akut. Her og nu skal vi have de mange hjælpepakker hurtigt ud at virke på virksomhederne og holde hånden under danske arbejdspladser. Men der bliver også snart brug for en massiv plan for Danmarks vej ud af krisen, når vi for alvor genåbner samfundet. Og det leverer vi nu et konkret, grønt bud på, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri, i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce