Annonce
Sport

Dansk ishockey vil have talenternes VM til Esbjerg

Rich Lam/Ritzau Scanpix
Danmarks Ishockey Union har budt på værtskabet for B-VM for U20-landshold. Esbjerg er udset som værtsby.

Det danske U20-landshold i ishockey røg ved årsskiftet ud af gruppen med verdens ti bedste nationer efter fem år i træk i det bedste selskab.

Nu håber Danmarks Ishockey Union (DIU), at den næste årgang af talenter får hjemmebane i forsøget på at spille sig tilbage i øverste lag i første hug.

Med Esbjerg som værtsby har unionen nemlig lagt billet ind på B-VM for U20-landshold, officielt kaldet Division 1A, der skal spilles til december.

- Vi kunne godt tænke os at spille det VM på hjemmebane. Men der er tre-fire lande, der har sendt en ansøgning afsted, så konkurrencen er stor, siger general manager i DIU Kim Pedersen.

Ud over Danmark kæmper Hviderusland, Letland, Østrig, Norge og Slovenien om den enlige billet til A-gruppen.

Værten bliver fundet i forbindelse med IIHF's kongres i Bratislava i den kommende weekend.

- Jeg vil vurdere, der er 20-30 procents chance for, at vi får det. Der er nogle gode bud. Blandt andet et fra Minsk i Hviderusland og et godt bud fra Klagenfurt i Østrig, siger Kim Pedersen.

Da DIU tidligere på året første gang luftede tanken om en at være vært for U20-VM, nævnte direktør Ulrik Larsen seks forskellige mulige værtsbyer.

Valget er altså faldet på Esbjerg, hvor man så sent som i februar indviede en totalrenoveret skøjtehal.

- Vi vil gerne belønne de kommuner, der har bygget nyt eller renoveret hallen, som man har gjort i Esbjerg fra top til bund.

- Samtidig ved jeg, at Esbjerg som by og klub er superinteresseret i at være vært, siger Kim Pedersen.

Ud over herrernes U20-VM har DIU også indsendt en ansøgning om at arrangere kvindernes U18-VM i januar næste år.

Det er endnu ikke besluttet, hvor turneringen skal afvikles, hvis Danmark bliver udpeget som vært.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce