Annonce
Sport

Dansk kæmper henter sølv ved VM i ju-jitsu

Rebekka Ziska Dahl opgraderede til sølv efter fire bronzemedaljer, men er alligevel skuffet.

Rebekka Ziska Dahl hentede torsdag endnu en VM-medalje i ju-jitsu til samlingen.

I vægtklassen op til 57 kilo vandt den 23-årige dansker sølv efter fire gange tidligere at have fået bronze med hjem.

Det skriver Ju-Jitsu Danmark i en pressemeddelelse.

Trods opgraderingen er den danske kæmper skuffet efter finaletabet til den regerende verdensmester, belgieren Licai Pourtois.

- Jeg er ret skuffet over min finalepræstation. Jeg var ikke skarp nok, og det kostede mig guldet. Min modstander og jeg har mødt og vundet over hinanden på skift, så jeg ved, at pladsen øverst på podiet ligeså godt kunne have været min.

- Jeg både kunne og burde have gjort det bedre! Det skal jeg lige sluge. Men jeg trøster mig trods alt med, at det er sølv og ikke bronze, jeg rejser hjem med i år, siger Rebekka Ziska Dahl i pressemeddelelsen.

Det er femte år i træk, at hun vinder en VM-medalje.

I 2017 vandt Rebekka Ziska Dahl World Games.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Trods lussing var træner tilfreds

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce