Annonce
Erhverv

Dansk køb af pansrede mandskabsvogne kan give over 200 jobs på Fyn

Der er udsigt til jobfest, når Forsvaret inden længe køber nye pansrede mandskabsvogne. Tilbagekøbsklausuler i kontrakten betyder nemlig, at danske virksomheder står til store gevinster.

De holder vejret på Fyn forud for forsvarets indkøb af pansrede mandskabsvogne. På mandag er der nemlig deadline for våbenindustriens tilbud til Danmark, men næsten uanset hvilket firma, der vinder konkurrencen, står danske virksomheder til at få en solid bid af kagen.

Tidligere var der skabt tvivl om de såkaldte "offset-regler", der betyder at det firma, der får ordren på de danske mandskabsvogne, skal indkøbe produkter og ydelser for et tilsvarende beløb i Danmark. Men erhvervsstyrelsen har afgjort, at trods EUs skepsis fastholder tilbagekøbsklausulen og dens størrelse.

Jan Falck-Schmidt fra Falck-Schmidt Defense Systems i Odense er en af de danske virksomhedsejere, der ser spændt frem til afgørelsen. Falder valget af pansret mandskabsvogn på en af modellerne fra General Dynamics, står hans firma nemlig til en solid ordre.

"Det er et pænt tre-cifret millionbeløb. Vi har arbejdet sammen med General Dynamic i lang tid og har et godt forhold til dem. Vi har lavet en eksklusivaftale med dem, som betyder, at hvis de vinder kontrakten, så skal PMV'erne (panserede mandskabsvogne, red.) samles i Odense. Det kommer til at betyde 200 stillinger hos os," siger han.

General Dynamics er en af fire udenlandske våbenproducenter, der byder på den danske kontrakt, der gælder et uspecificeret antal mellem 206 og 450 mandskabsvogne. Falder det endelige antal ud i den høje ende af skalaen, vil det skabe endnu flere job i Odense, forklarer han. Selve mandskabsvognene vil blive produceret i enten Spanien eller Schweiz, men samlet på fabrikken på Fyn.

Ud over Falck-Schmidt Defense Systemt har General Dynamics også aftaler med PT Nordic, HMK og Precision Technic Nordic.

I Vissenbjerg lidt længere mod vest ligger TenCate, der er specialiseret i armering til skibe og køretøjer. Her har man ikke en eksklusivaftale, men har aftaler med alle producenter i konkurrencen.

"Der er ingen tvivl om, at offset-reglerne er en døråbner for danske virksomheder. Havde det ikke været for dem, var vi ikke blevet inddraget i indkøbet af mandskabsvogne i 90erne. Dengang var vi tre mand i virksomheden, men siden er vi vokset til 25 ingeniører og 15 i produktionsafdelingen, og vi er en del af en række store projekter i udlandet. De udenlandske virksomheder var tvunget til at finde danske samarbejdspartnere dengang, og det har siden betydet, at vi er vokset til en størrelse og har et produkt, der er så godt, at de nu ikke kommer udenom os, selv hvis kravet ikke længere var der," siger Peter Bertelsen, administrerende direktør i TenCate Active Protection.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce