Annonce
Danmark

Dansk klimaforskere søger forgæves: Staten modregner EU-støtte

Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Hver gang en dansk forsker tildeles en støttekrone fra EU, fjerner den danske stat en krone i sin støtte.

1,5 milliard kroner. Så mange penge henter danske forskere i gennemsnit hjem fra EU’s forskningsprogram Horizon 2020 om året.

Men de danske universiteter mister pengene igen, fordi den danske stat modregner EU-forskningsmidler i de statslige forskningsmidler. Det skriver avisen Information.

Rent teknisk sker det således, at regeringen har besluttet, at den offentlige støtte til forskning skal være en procent af bruttonationalproduktet, bnp. Men de seneste år er EU-støttekroner regnet med her.

Det vil sige, at hver gang en forsker får en krone fra EU, er det en krone, som staten undgår at bruge.

Det er dybt urimeligt, mener Danske Universiteter og Dansk Magisterforening (DM).

Anders Bjarklev, der er formand for Danske Universiteter, ser modregningen af EU-forskningsmidlerne som et fundamentalt problem for forskernes motivation.

- Jeg tror ikke, der er mange virksomheder, der ville motivere deres medarbejdere på den måde. Derfor er det også et fuldstændig tosset system, siger han til Information.

Især på klimaområdet, hvor regeringen og Folketinget ønsker at satse stort på grøn forskning, virker modregningen af EU-midler helt ved siden af, mener formanden for Danske Universiteter.

Han bakkes op af Dansk Magisterforening (DM), der mener, at klima- og energiforskningen bør undtages fra modregningen i en periode.

- Det er hovedløst at modregne klima- og energiforskningen med det akutte behov, vi har for at finde svar på klimaudfordringer, siger Camilla Gregersen, der er formand for DM, til Information.

Hun foreslår, at klimaforskning undtages fra modregning de næste fem år.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er villig til at undersøge, om klima- og energiforskningen kan undtages.

- Vi har netop sagt, at vi vil investere i forskning, og vi er i en proces, hvor vi gerne vil satse endnu mere på grøn forskning. Det er hovedprioriteten både for mig og for regeringen, siger Ane Halsboe-Jørgensen til Information.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

112

30-årig indbrudstyv hærgede Kolding i måneder, inden han meldte sig selv: - Jeg gjorde det af grådighed

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce