Annonce
Debat

Dansk landbrug skal udvikles - ikke afvikles

Læserbrev: Anni Matthiesen har her i avisens JV debat den 1. maj et indlæg om vores danske landbrug.

Der bliver påpeget mange gode ønsker for vores landbrug, og jeg vil kraftigt opfordre til at gå med i den kamp, som Nye Borgerlige står for, når vi i fremtiden forhåbentligt også skal være stolte af et effektivt landbrug i Danmark.

Der er nu indledt forhandlinger om regeringens landbrugsudspil. Og her er Nye Borgerliges stilling klar: Dansk landbrugspolitik må aldrig overlades til venstrefløjen.

Annonce

Danmark har i dag et af verdens mest innovative landbrug. Med ny teknik er det fantastisk, at landbruget udleder meget mindre co2 og at produktionen er steget.

Dansk landbrug vinder markedsandele i udlandet. Og dansk landbrug er klima-helte. Desværre viser venstrefløjen ikke denne forståelse.

Enhedslisten er eksempelvis ekstremt negative over for landmændene og kan kun nedgøre vores dygtige landbrug og vil helst nedlægge endnu mere landbrug. Og venstrefløjens tilgang vil ikke reducere udledningen af co2 globalt, tværtimod.

Hvis dansk landbrug producerer mindre mælk og svinekød vil konsekvensen blive, at andre lande, der tager mindre hensyn til miljø og udledninger af drivhusgasser bare producerer mere.

Nye Borgerlige vil gøre, hvad det står i vores magt for at holde hånden over vores dygtige og uundværlige landmænd. Det vil være en katastrofe for Danmark og landbruget, hvis venstrefløjen får afgørende indflydelse på landbruget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce