Annonce
Sport

Dansk landstræner i svømning godkender fem EM-medaljer

Neil Hanna/Ritzau Scanpix
Danmark hentede fem medaljer ved kortbane-EM, og det tilfredsstiller både Danmarks landstræner og sportschef.

De danske svømmere kunne søndag lukke ned for kortbane-EM i Glasgow og rejse hjem med fem bronzemedaljer.

Det blev det danske udbytte i Skotland, og det er tilfredsstillende ifølge landstræner i Dansk Svømmeunion, Stefan Hansen.

- Som en lille svømmenation skal vi være stolte af fem medaljer ved et EM. Highlightet er vores holdkap i 4 x 50 meter medley, hvor det hele klappede for os.

- Havde det gjort det andre gange i løbet af ugen, havde vi nok haft to medaljer mere, siger Stefan Hansen i en pressemeddelelse fra Dansk Svømmeunion.

Landstræneren er godt klar over, at der skal forbedringer til, hvis de danske svømmere skal gøre sig ved de største mesterskaber på langbane.

- Nu skal vi hjem og arbejde på nogle tekniske færdigheder såsom detaljerne omkring vendinger, undervandssvømning samt svømmernes fart. Får vi hævet niveauet i de detaljer, så kommer vi også til at præstere godt på langbane, som er vores næste mål, siger landstræneren.

De fem bronzemedaljer blev suppleret med fire nordiske rekorder og otte danske rekorder i Glasgow, hvor de danske svømmere i alt leverede 11 finaleplader og 22 semifinaler.

Det danske hold bestod ved kortbane-EM både af etablerede navne samt af flere unge svømmere, som jagtede erfaring med et mesterskab.

Ifølge Lars Green Bach, der er sportschef i Dansk Svømmeunion, så har mesterskabet været tilfredsstillende set med danske øjne.

- De mere etablerede svømmeprofiler har været med i nogle meget, meget tætte kampe om podieplaceringerne.

- Svømmere med mindre international rutine har løftet deres niveau ind i semifinale- og finalesammenhæng, og der har været en lind strøm af rekorder – nordiske, danske og personlige, siger Lars Green Bach i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce