Annonce
Sport

Dansk målscorer om EM-billet: En sindssyg følelse

David Klein/Reuters
Martin Braithwaite scorede for Danmark, da billetten til EM næste sommer kom i hus.

Danmark er klar til EM næste sommer på hjemmebane, efter at det mandag blev 1-1 på udebane mod Irland.

Danskerne skulle blot bruge et enkelt point for at gå videre. Martin Braithwaite blev den store helt i Dublin, da han efter 73 minutter bragte Danmark foran.

- Det er en helt sindssyg følelse at spille Danmark til et EM og så på hjemmebane. Det skal vi være meget taknemmelige over, at vi får den oplevelse, siger Martin Braithwaite til Kanal 5.

Det var en kamp med meget få chancer til Danmark, men Braithwaite udnyttede en af de få, da han dirigerede bolden ind med tåen efter Henrik Dalsgaards indlæg fra højre.

- Timingen var perfekt, siger han om situationen.

Med hans mål lignede det en sikker EM-billet til Danmark, der kunne nøjes med uafgjort, men fem minutter før tid udlignede Irland, og hjemmeholdet pressede intenst for sejrsmålet i de sidste minutter.

- Jeg tænkte ikke så meget. Jeg var rolig og stolede på mit hold. Nu er der eufori, og alle er glade, lyder det fra angriberen.

Danskerne skulle grave dybt for at få det ene point med hjem fra den irske hovedstad, beretter landsholdskollega Pierre-Emile Højbjerg.

- Der var blod sved og tårer, vi spillede med hjertet uden på. Sådan nogle aftener her glemmer man sent, siger Højbjerg til Kanal 5.

- Det handlede om at smide alle følelser og tanker til side (efter udligningen, red.). Man må tage det for duel for duel og situation for situation og langsomt få tiden til at gå, lyder det fra midtbanespilleren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce