Annonce
forside

Dansk militær har afprøvet al-Qaedas bombeopskrift med tændstikker

Et nævningeting i Københavns Byret skal bruge syv-otte retsmøder på sagen om et planlagt terrorangreb mod tilfældige. Anklagemyndigheden mener, at den tiltalte sympatiserer med Islamisk Stat. (Arkivfoto)

Svensk anklager troede ikke på sag mod syrisk mand, som nu er tiltalt for terror i København.

Al-Qaedas opskrift på en hjemmelavet bombe, hvori mange tændstikker indgår, er for nylig blevet afprøvet af hærens ammunitions- og sprængningseksperter.

Det er sket til brug for en straffesag om et planlagt terrorangreb i København, oplyser specialanklager Sonja Hedegaard tirsdag i Københavns Byret.

Hærens eksperter i enheden EOD har fulgt anvisningerne i al-Qaedas magasin "Inspire" på en såkaldt hidden bomb, altså en skjult bombe. Sprængningen blev udført 15. januar, men en erklæring om bombens virkning er endnu ikke klar og vil først senere indgå i sagen.

Magasinet blev fundet på en ung syrisk mands mobiltelefon i Sydtyskland. I opskriften indgår svovl fra mange tændstikker. Og den unge mand, Dieab Khadigah, blev netop afsløret med 17.460 tændstikker, fyrværkeri og andre ting i sin rygsæk, da han forsøgte at komme ind i Danmark i november 2016.

Dieab Khadigah er af en tysk domstol idømt fængsel i seks år og seks måneder for forsøget på en terrorhandling, som skulle foregå i København.

Her sidder en 31-årig landsmand, der har boet i Sverige, tirsdag anklaget for at haft planer om at dræbe flere tilfældige mennesker i København netop ved hjælp af hjemmelavede bomber og knive.

Den 31-årige skulle - hævder anklagemyndigheden - mødes med Khadigah på Hovedbanegården i København den 19. november 2016. Men den unge mand kom aldrig så langt. På grænsen i Rødbyhavn blev han afvist, fordi han ikke havde noget pas.

Den 31-årige nægter sig dog skyldig. I retssalen smiler han jævnligt. Han beholder sin overfrakke på. Han lytter opmærksomt, mens en tolk oversætter, hvad der bliver sagt.

- Han har forklaret, at der aldrig blev etableret en reel kontakt med Khadigah, fortæller specialanklageren, da hun tirsdag præsenterer sagen for nævninger og dommere.

I dagene op til rejsen mod København var der flere telefoniske kontakter mellem de to. De varede dog kun i få sekunder. Anklagemyndigheden mener dog, at mændene derefter brugte et medie, som ikke kan aflyttes.

Svenske myndigheders rolle i sagen nævner Sonja Hedegaard også. Svenskerne mistænkte den 31-årige for terror, men den svenske anklagemyndighed opgav med en begrundelse på halvanden linje at rejse en tiltale mod den 31-årige. Der var ikke tilstrækkeligt med beviser.

Opgivelsen skete 12. december 2017. På det tidspunkt sad den mistænkte i en celle i Vestre Fængsel, fordi han havde brugt et falsk pas i lufthavnen i Kastrup, da han forsøgte at flyve til Istanbul.

Dansk politi var tilsyneladende ikke tilfreds med den svenske afgørelse.

I hvert fald tog danske betjente fra PET og Københavns Politi otte dage senere til Tyskland for at afhøre Dieab Khadigah.

Han erkendte kontakten med den 31-årige. Derefter blev den 31-årige af dansk politi sigtet for planlægning af et terrorangreb. Og nu skal byretten tage stilling til tiltalen. Dommen ventes til marts.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce