Annonce
Erhverv

Dansk modegigant lukker butikker og fyrer medarbejdere

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Coronakrisen er med til at tvinge selskabet bag Tøjeksperten til at lukke 20 butikker og fyre 180 ansatte.

PWT Group, der blandt andet står bag herretøjskæden Tøjeksperten, kommer til at lukke 20 butikker og forventer at skulle opsige 180 medarbejdere.

Tiltaget sker som led i den igangværende rekonstruktion, som coronakrisen har været stærkt medvirkende til. Det oplyses i en pressemeddelelse.

- Det er en hård beslutning, som desværre er absolut nødvendig, for at vi kan lykkes med at redde PWT og dermed et fortsat betydeligt antal arbejdspladser for dygtige medarbejdere.

- Jeg er frygtelig ked af det over for de medarbejdere, vi vil skulle sige farvel til, men der er desværre ikke andre muligheder, siger Ole Koch Hansen, administrerende direktør for PWT Group, i meddelelsen.

Lige nu har PWT Group 84 egne butikker og 575 medarbejdere. Dermed er det cirka hver fjerde butik, der lukkes, og knapt hver tredje medarbejder, der fyres.

I april indledte PWT Group en rekonstruktion af virksomheden for at sikre den fortsatte drift. Det var nødvendigt, da der ikke var andre udveje, sagde Ole Koch Hansen dengang til Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans.

- Det gik rigtig godt sidste år og de første måneder af året.

- Men så får vi lukket alle vores butikker ned midt i marts, og selv om hjælpepakkerne kommer på banen, så er det ikke nok, når vi ikke får nogen penge i kassen og har sendt 86 procent af vores medarbejdere hjem, sagde Ole Koch Hansen til Finans.

Ud over at stå bag kæden Tøjeksperten er PWT Group også kendt for at stå bag tøjmærker som Junk de Luxe, Bison og Lindbergh.

I april oplyste PWT Group i en pressemeddelelse, at virksomhedens omsætning i 2019 var steget med fem procent til 873 millioner kroner, og at driftsresultatet var steget med 15 procent til 159 millioner kroner.

I samme pressemeddelelse advarede PWT Group dog også om, at coronakrisen ville få en særdeles negativ effekt på driften og de økonomiske resultater i 2020.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Ford-forhandler med utraditionelt jobopslag: Ikke nemt at skaffe en mekaniker

Danmark

Torsdagens coronatal: For sjette dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
EfB For abonnenter

Rodebutikken EfB fik en tiltrængt succesoplevelse: Odense Atletikstadion blev til Winfield Road

Varde For abonnenter

To bloddonorer på fire ben: Vidste du, at menneskets bedste ven redder hundeliv?

Esbjerg

Nettet koger: Se hvad 30 rasende og fortvivlede fans mener om EfB-balladen

Livsstil

Deres far blev ramt af et lyn: Torsdag løb sønnerne fra de fleste

Kolding

Ombejlede Asgreen blev hyldet efter succes-sæson: - Man skal huske at være god til at sige nej nogle gange

Haderslev For abonnenter

Bombetrusler: Der blev også skrevet en trussel mod Cliff Richard-koncerten på Gram Slot

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Esbjerg For abonnenter

Tidligere kendt advokat skyder penge i lokal iværksætters lejeeventyr

Sønderborg

Lokalt ejendomsselskab har købt sydalsisk kro: Planer om at bygge om

Danmark For abonnenter

Dalls analyse: Der er ingen udsigt til politisk indgreb i sygeplejerskernes strejke - endnu

Sønderjylland For abonnenter

Musikeren Kasper Buch blev ramt af angst, men det forhindrer ham ikke i at gå på scenen: - Det handler om at blive ven med sin angst

Sydjylland For abonnenter

Lærere holder mund, når elever slår dem: - Det er voldsomt tabubelagt

Nordtyskland

Viruseksplosion: Pludselig er Flensborg blandt de mest smitteplagede byer i Tyskland

Annonce