Annonce
Debat

Dansk musikliv uddør af besparelser

Ligesom andre unge spiller jeg klassisk musik. Det har jeg gjort i otte år nu, og jeg elsker det. Klassisk musik har hjulpet mig gennem mange svære tider i mit liv, som da jeg skiftede skole i 7. klasse, eller da jeg blev udelukket fra aktiviteter i min klasse. Det kan godt være, at der ikke er så mange, der spiller musikken selv, men alle oplever klassisk musik på stort set daglig basis. Vi hører det på cafeer, når vi ser film, i radioen, i fjernsynet osv. Dog er der politikere, der mener, at vi skal spare penge på kulturområdet, og derfor vil de lukke mange symfoniorkestre. Jeg synes ikke, det er retfærdigt, at politikerne lige nu er i gang med at ødelægge en kultur, som er bygget op lige siden middelalderen. Det er blevet en stor del af vores liv.

Musiklivet er ligesom en fødekæde. Hvis et af dyrene uddør, vil alle dyrene uddø, da der ikke længere er en balance. Hvis man lukker konservatorierne, eller bare amatørorkestrene, vil det hele forsvinde. Når der ikke er nogen til at undervise, kan man ikke lære at spille, og hvis der ikke er nogen amatørorkestre, har vi ikke brug for lærerne, og de vil langsomt forsvinde. Derfor går det ikke, at der bliver skåret ned på budgettet for den klassiske musik.

Jeg har hørt mange koncerter. Hver gang giver det mig motivation til at øve mig mere og blive bedre. Det er vigtigt at få motivation, og i de flestes tilfælde skal der mere til end kun en lærer. Det giver også god inspiration at høre en koncert, da man lærer stykket at kende, og man kan på den måde sætte et mål om at lære det specifikke stykke. Copenhagen Phil er et orkester, som giver et godt forbillede til unge. Dog er det en af de mest udsatte orkestre i denne kamp.

Det er vigtigt, at børn og unge får integreret musik i deres dagligdag lige fra starten. Det at spille eller bare høre musikken giver dig mange fordele. Det er for det første en god måde at komme af med stress. Derudover er det blevet videnskabeligt bevist, at man får forøget sin intelligens ved at spille, fx bliver man bedre til matematik af musikken, da måden, noderne er noteret på i forhold til tempoet, gør, at man får en bedre ide, om hvordan tallene hænger sammen. For det andet giver det dig også mere selvtillid, når du spiller, hvis du lige har fuldendt et stykke, og det, at spille, gør dig også mere kreativ, da din hjerne tænker på nye og forskellige måder. Derfor burde vi ikke eliminere symfoniorkestrene, men snarere sørge for, at alle får klassisk musik i en tidlig alder.

Nogle vil måske argumentere med, at det er for dyrt for velfærdsstaten at opretholde symfoniorkestre. Som der står på DAOS-hjemmeside i et debatindlæg af Dina Gelfer-Jørgensen: ”Hermed svigter de hele grundtanken med velfærdsstaten: At den økonomiske tryghed er en forudsætning for borgernes eksistentielle og kulturelle udfoldelse, der skal medvirke til at udvikle og opretholde et fælles kulturelt værdigrundlag.” Med andre ord lever vi ikke i en velfærdsstat, hvis vi svigter den kulturelle del af vores samfund.

I vores land skal der være plads til alle, og alle skal kunne gøre og udfolde sig med det, de har lyst til. Derfor er det ikke retfærdigt, hvis man vælger at lukke symfoniorkestre. Man burde bevare gamle traditioner. Jeg synes i hvert fald, at det er spændende at prøve at rekonstruere gamle traditioner ved hjælp af musikstykker. Det er direkte dumt at fjerne traditioner, vi har haft i århundrede. Man kan altid få nye, men man burde bevare de gamle.

Vi opfatter os selv som danskere. Vores kulturelle tradition er med til at definere Danmark, og derfor også hvem vi er. Hvis vi tager den kulturelle del væk fra os, vil der være et stort hul i vores selvforståelse. Vi bliver i forvejen mindre og mindre danske ved fx at snakke engelsk, så vi burde virkelig holde fast i vores traditioner og måder at gøre tingene på. Som de siger i sangen ”Novembervej” af Nik og Jay: ”For altid, åbenbart, der vil Danmark bo i mig”. Jeg synes ikke, at vi skal opfattes som et land, hvor vi ikke engang kan holde fast i det, vi står for. Vi har allerede for mange i landet, der er usikre på sig selv. Alle ville skamme sig over at sige, at de oprindeligt er fra Danmark. Jeg tør ikke engang at tænke videre.

Vi skal bevare musikken her i landet. Den er med til at definere, hvem vi er, og den gavner også vores intelligens. Hvis vi bare fjerner et par orkestre, vil hele balancen bryde sammen. Det, vi kan gøre ved det, er at tage til flere koncerter og vise politikerne, at vi holder af den klassiske musik, og vi burde faktisk ligefrem få mere klassisk musik i vores dagligdag. Vi skal hjælpe unge til at lære den klassiske musik at kende, fordi den er en vigtig del af vores hverdag.

Annonce
Nanna Else Johansen
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce