Annonce
Nordtyskland

Mistænkt for nyt angreb på får: Dansk problemulv fortsætter sin tyske vandring

Den endnu ganske unge hanulv har tilbagelagt en enorm strækning. Modelfoto: Colourbox.
I 2017 kom en hanulv til verden i danske Ulfborg. Ulven står bag flere angreb på husdyr i Slesvig-Holsten. Skønt den var frigivet til nedskydning, fik jægerne aldrig ram på dyret. Ny tyder meget på, at ulven har kurs mod Polen på en mere end 1000 kilometer lang vandring.
Annonce

USEDOM: En danskfødt problemulv bevæger sig stadig længere mod øst. Først viste DNA-prøver, at ulven havde angrebet husdyr i det vestlige Mecklenburg-Vorpommern. Nu har den formentlig dræbt et får og såret fire andre på den tysk-polske ø Usedom/Uznam i det nordøstligste hjørne af Pommern. Det skriver avisen Schweriner Volkszeitung under henvisning til blandt andet nyhedsbureauet DPA.

Ganske vist er det seneste tilfælde endnu ikke dokumenteret med DNA. Men i forbindelse med angreb efterlader problemulven nogle meget karakteristiske spor, der også er fundet hos de dræbte og sårede får nær landsbyen Görke på den tyske del af Usedom.

Skulle senere analyser bekræfte ulvens tilstedeværelse på øen, er endnu et kapitel føjet til en fantastisk odysse.

Men selv om man fra mange sider kræver en dispensation til at skyde ulven, er det ikke løsningen på alle problemer.

Ladbrugsminister Till Backhaus, Mecklenburg-Vorpommern.

Annonce

Snød jægerne

Hanulven kom til verden i danske Ulfborg i 2017. Allerede som ganske ung satte dyret kurs mod syd. Efter at have dræbt adskillige får i det sydligste Slesvig-Holsten blev den ellers totalfredede ulv i begyndelsen af 2019 frigivet til nedskydning i tre af delstatens sydligste amter. Til sidst var ulvens angreb så plagsomme, at alle jægere i de tre amter havde tilladelse til at aflive dyret. Potentielt kunne omkring 200 personer hermed til sidst nedlægge dyret.

Ulven fik jægerne aldrig på sigtekornet. I stedet satte den kurs mod øst og var atter fredet, da den krydsede grænsen til Mecklenburg-Vorpommern, hvor den tilsyneladende nu kan være på vej mod Polen.

- Jeg er bevidst om situationens alvor. Men selv om man fra mange sider kræver en dispensation til at skyde ulven, er det ikke løsningen på alle problemer, mener Mecklenburg-Vorpommerns landbrugsminister, Till Backhaus, ifølge avisen.

Annonce

Masser af polske ulve

I Polen lever der mindst 2000 ulve i den fri natur. Her har den danskfødte ulv således gode chancer for at finde en mage og sætte nye kuld i verden.

Polakkerne har et lidt ambivalent forhold til ulvene. Mange frygter rovdyret, som på den anden side tynder godt ud i Polens enorme bestand af vildsvin og dermed bidrager til at mindske udbredelsen af afrikansk svinepest, som er et seriøst problem for polske landmænd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nu kan borgere med milde symptomer selv booke coronatest uden hjælp fra lægen

112

Peter Madsen erkender at have fået hjælp til flugt

Annonce