Annonce
Indland

Dansk rumprojekt kaster lys over gådefulde glimt på himlen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det danske forskningsprojekt Asim har efter to år fundet forklaring på særligt tordenfænomen.

De er så kortvarige, at de ikke kan ses med det blotte øje. Og indtil nu har forklaringen på de energirige glimt, som opstår i tordenvejr, beroet på mystik blandt forskere.

Nu har et dansk forskningsprojekt imidlertid fundet en forklaring på, hvordan de opstår.

Det skriver Videnskab.dk.

- Fænomenet blev første gang opdaget i 1994, og siden da har det været et mysterium, hvor disse energirige glimt kommer fra.

- Nu peger vores målinger på, at de stammer fra spidsen af lynet, siger Torsten Neubert, leder af det danske rumobservatorie, Asim, som står bag den nye opdagelse, til Videnskab.dk.

De mystiske glimt er blandt forskere kendt som jordiske gammaglimt - også kendt som TGF. De består af kortvarige udbrud af gammastråling, som er en meget energirig form for stråling.

De jordiske gammaglimt adskiller sig fra en anden slags gammaglimt - kaldet GRD - som er korte glimt, der kommer fra rummet.

Lysglimtene derimod opstår i Jordens egen atmosfære i forbindelse med tordenvejr. Her kommer de frem over skyerne.

De er meget kortvarige. Faktisk tager det flere hundrede gange kortere tid end et sekund, skriver Videnskab.dk.

Alligevel er det så voldsomt, at når det sker, opstår der energier på 20 millioner elektronvolt.

- Det er en voldsom høj energi. Hvis du går til tandlægen og får taget et røntgenbillede er energien fra røntgenstrålingen måske 1000 gange svagere end det, siger Torsten Neubert til Videnskab.dk.

Hidtil har det været en gåde for videnskaben, hvordan og hvorfor de voldsomme udbrud opstår.

Et af de centrale spørgsmål har blandt andet været, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre, at der opstår så voldsomme energiudladninger i vores atmosfære.

Det nye studie peger blandt andet på, at det kan lade sig gøre, når et lyn zigzagger sig fremad medmindre skridt.

Forskerne mener, at der imellem hvert skridt opbygger sig et meget højt elektrisk felt i spidsen af lynet. Og dermed opstår gammastrålingen.

Dette får den amerikanske professor Joseph R. Dwyer, som forsker i jordiske gammaglimt, til at kalde den nye opdagelse "meget vigtig".

- Tordenstorme er forunderlige. Deres evne til at skabe sådanne store glimt af gammastråling er ekstraordinær.

- Dette giver os helt ny indsigt i det underlige og gådefulde fænomen, siger professoren til Videnskab.dk.

Det danske rumobservatorie, Asim, som står bag den nye opdagelse, er placeret uden på Den Internationale Rumstation, ISS.

Projektet startede for to år siden, blandt andet på initiativ fra astronaut Andreas Mogensen.

Fra sin position i rummet er det rumobservatoriets opgave at undersøge en række fænomener, som opstår i forbindelse med tordenvejr.

Det er det største og dyreste danske rumprojekt til dato.

/ritzau/

Annonce
Science/ Birkeland Centre for Space Science/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];