Annonce
Indland

Dansk Skoleidræt: Mange skoler misser at få motion på skemaet

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mange skoler og kommuner har ikke planer for, hvordan bevægelse bliver en integreret del af undervisningen.

Skolerne spiller en vigtig rolle i at få flere børn til at bevæge sig mere, men alt for mange lever ikke op til kravet om, at der skal være 45 minutters daglig bevægelse.

Sådan lyder det fra Bjørn Friis Neerfeldt, der er generalsekretær hos Dansk Skoleidræt.

En ny undersøgelse fra WHO viser, at 84,5 procent af danske børn mellem 11 og 15 år bevæger sig under en time om dagen.

- Det kommer desværre ikke bag på mig, at danske børn bevæger sig for lidt. Niveauet af bevægelse falder, jo ældre eleverne bliver, siger han.

Bjørn Friis Neerfeldt mener, at skolerne spiller en meget stor rolle i at aktivere børn, når der er et lovkrav om 45 minutters bevægelse om dagen.

Det er tre fjerdedele af anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen på 60 minutters bevægelse om dagen.

- Skolerne har en stor opgave i det her. De har mulighed for at skabe en lyst til at bevæge sig hele livet igennem, fordi man har fat i alle børn - og man kan hjælpe dem til at få øjnene op for foreningslivet, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

En nylig undersøgelse fra Dansk Skoleidræt viser, at omkring fire ud af ti skoler ikke lever op til lovkravet om 45 minutters bevægelse om dagen.

Bjørn Friis Neerfeldt efterlyser, at kommuner og skoledere i højere grad skal sætte bevægelse i højsædet, så det ikke kun er op til den enkelte lærer.

- Det er en svær opgave at bringe bevægelse ind i undervisningen for den her målgruppe - især udskolingen.

- De ældre elever kræver mere end leg, og at der er et fagligt sigte. Det kan være svært for lærerne.

- Det er lige nu meget den enkelte lærers ansvar at skabe en meningsfuld aktiv skoledag, siger han.

Derudover peger han på, at forældre også har et ansvar for at få deres børn aktiveret.

- Forældrene har også et ansvar for at være rollemodeller og sørge for, at man tager cyklen i skole, hvis det er muligt - og skabe aktiviteter, så børnene ikke altid ender foran skærmen, siger han.

/ritzau/

Annonce
Link til WHO-undersøgelse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Flytter produktionen til Polen: Danfoss lukker fabrik i Kolding og nedlægger 335 stillinger

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Esbjerg

Vred bilist bliver sigtet for vold

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];