Annonce
Indland

Søren Sætter-Lassen får sin tredje Reumert-pris

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Søndag aften er Årets Reumert-priser blevet uddelt. Stina Ekblad og Søren Sætter-Lassen løb med hovedpriserne.

Skuespiller Søren Sætter-Lassen modtager for tredje gang en Reumert-pris for "årets mandlige hovedrolle".

Det er søndag aften offentliggjort ved Årets Reumert-uddeling 2019, der er blevet afholdt på Nørrebro Teater i København.

Den 63-årige Søren Sætter-Lassen modtog prisen for sin præstation i Det Kongelige Teaters forestilling "Amadeus". Han har både i 2010 og i 2014 modtaget Reumert-statuetter i kategorien.

Juryen fremhævede i år hans "psykologiske træfsikkerhed og suveræne musikalitet".

Søren Sætter-Lassen er desuden kendt for sine roller i danske tv-serier såsom "Badehotellet" og "Forbrydelsen".

Prisen for "årets kvindelige hovedrolle" gik til den finsk-svenske skuespillerinde Stina Ekblad for hendes præstationen i "Dantes guddommelige komedie" på Østerbro Teater.

Stina Ekblad har blandt andet medvirket i tv-serierne "Krøniken" og "Borgen".

Juryen beskrev hende blandt andet som værende "rank som en dronning og let som en fjer" i rollen som Dante.

Statuetterne blev fordelt jævnt rundt i landet, men alligevel var det Det Kongelige Teater, der havde mest grund til at juble.

Ud over prisen til Søren Sætter-Lassen for "årets mandlige hovedrolle" gik hele fire andre priser til teatrets produktioner.

Der blev uddelt priser i 18 forskellige kategorier samt otte priser til fremtidens talenter.

Årets Reumert blev indstiftet i 1998 og uddelt fra 1998-2018 af Bikubenfonden. I år er den realiseret af frivillige kræfter.

Dermed er det 21. gang, at Årets Reumert er blevet uddelt. Skuespiller Ditte Hansen var aftenens vært.

Sidste år modtog skuespillerne Ina-Miriam Rosenbaum og Elliott Crosset Hove priserne for bedste hovedrollepræstationer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce