Annonce
Billund

Se billederne: Mange kom til folkefest i anlægget

Der var arrangeret masser af aktiviteter til grundlovsfesten i Anlægget. Foto: Martin Ravn
Anlæggets Venner var mere end tilfredse med fremmødet til deres helt nye initiativ, en folkefest i og for anlægget i Grindsted. Lidt før klokken 14 ankom den 14. kage til dagens kagekonkurrence.

Grindsted: 200-300 mennesker havde onsdag eftermiddag slået sig ned under og i det grønne omkring den 100 år gamle talerstol i anlægget i Grindsted. Her nød de korsang og fællessang, mens danske flag vejrede i vinden og et svaneforældrepar med fem unger pudsede fjerene ved åen. En sommerdag på dansk, hvor solen tittede frem for at forsvinde lidt igen, og Anni Guldager, medarrangør og medlem af initiativgruppen Anlæggets Venner kunne ikke have været mere tilfreds.

- Det er så fint, og folk kan jo komme og gå, som de vil, og så er der den frie talerstol, sagde Anni Guldager, der var glad for alle de tiltag, som den nye gruppe havde fået sat i værk.

- Vi har satset på, at der skulle være noget at gå efter og noget for alle og for enhver smag, konstaterede hun.

Annonce

Grundlovsfest

Dagens aktiviteter lød på GAS, Youtube-konkurrence, kagekonkurrence, minibar, sang ved Vokalias og fællessang, musik, grønne spejdere, der lavede legeplads og bål. Dertil kunne man også købe is og pølser og møde nogle af byens mange foreninger.

Kage nr. 14

Mens Vokalias sang, havde spejderne således travlt med at bygge en legeplads op, og i husholdningsforeningens telt ankom kage nr. 14 klokken ti minutter i 2 - ti minutter før lukketid. Den blev bragt ind ad mor og datter, Heidi og Louise Kring, på henholdsvis 49 og 19 år, som havde bagt en flagkage.

- Så når man skærer den over, skulle der gerne være et flag indeni, lød det fra de to, der havde haft travlt i køkkenet og bagt i flere timer fra klokken 9 til 13.15.

- Det er ikke noget, vi gør ret tit, men så fandt vi den her på Facebook, som er en tidligere vinder af bagedysten, og så vil vi gerne støtte det gode formål, lød det fra Louise.

- Der er jo lidt udfordring i det, når man skal pynte med smørcreme og have bærene til at tørre helt, efter man har skyllet dem, sagde Heidi Kring.

Legeplads og springvand på ønskeliste

Begge glædede de sig over initiativet i anlægget, og de skulle både være med til smage kager og se grandprix-piger.

- Det er godt, der kommer liv i byen, ellers kan her godt blive lidt dødt. Der må gerne komme nogle og optræde, og der må gerne være forskellige aktiviteter, sagde Heidi Kring.

Festen er netop et ønske om et startskud til mere liv og aktivitet i anlægget.

- Vi drømmer om, at legepladsen måske med et eventyrtema bliver lavet fin hernede igen, og at der måske kommer et springvand ligesom i gamle dage, men det er vigtigt, at det bliver vedligeholdt, sagde Anni Guldager, der nyder området, hvor hun selv tilbragte en del tid som barn.

- Min mor tog os med herned med en pakke isvafler og saftevand, og så var der en bæk, hvor man skulle undgå at få våde strømper, fortalte Anni Guldager, der i dagens anledning havde taget sin mor med.

Talerstolen i Anlægget fyldte 100 år, og den blev godt benyttet. Foto: Martin Ravn
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce