Annonce
Nordtyskland

Dansk testcenter syd for grænsen er smutvej til Danmark

Det danske testcenter syd for grænsen gør det muligt for alle slesvig-holstenere at krydse grænsen, hvis deres test er negativ. Alle andre tyskere kan stadig ikke rejse ind i Danmark.
Feriehusudlejeres Brancheforening og Falck åbner sammen et dansk testcenter i Handewitt lige syd for grænsen. Med en negativ test kan slesvig-holstenere herefter frit rejse til Danmark.
Annonce

HANDEWITT: Et testcenter ved Scandinavian Park i Handewitt lige vest for Flensborg skal nu være slesvig-holstenske feriegæsters adgangsport til Danmark. Centret er etableret i samarbejde mellem Feriehusudlejeres Brancheforening og Falck.

Siden 30. oktober har borgere fra Slesvig-Holsten skullet fremvise en negativ coronatest for at krydse grænsen. Men i Tyskland er det ikke helt ligetil at blive testet. Det kræver en henvisning fra enten egen læge eller det lokale sundhedskontor.

Annonce

Mange har aflyst

Det har betydet, at mange gæster fra Slesvig-Holsten har aflyst deres ophold i et dansk feriehus.

- Det er virkelig godt, at vi nu kan få gæster fra Slesvig-Holsten, der kan fremvise en negativ test. Vi har over sommeren og efteråret bevist, at tyske gæster i lejede sommerhuse ikke spreder smitte. Nu bør Danmark åbne grænsen for alle tyskere, der vil leje sommerhuse. Vi risikerer at miste cirka 500.000 tyske overnatninger i december, siger Carlos Villaro Lassen, der er administrerende direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening i en pressemeddelelse.

Det nye tilbud er i drift fra lørdag den 28. november.


Vi har over sommeren og efteråret bevist, at tyske gæster i lejede sommerhuse ikke spreder smitte.

Carlos Villaro Lassen, Feriehusudlejernes Brancheforening.


Håbet er, at Danmark lemper reglerne, så alle tyske feriehusgæster kan komme ind i Danmark, hvis de har en negativ corona-test – noget som i dag er forbeholdt grænseregionen Slesvig-Holsten.

Den nye screenings- og testmulighed gør det muligt og enkelt at holde juleferie i et dansk feriehus for rigtig mange gæster fra Slesvig-Holsten.

- Øget brug af screening er et vigtigt supplement til smitteopsporingen i de hvide telte. Vi oplever, at vi i vores screeninger finder smittede uden symptomer. Det bidrager til, at vi kan holde økonomien og samfundslivet åbent. Med screeningen ved den dansk-tyske grænsen kan vi begrænse antallet af smittede og samtidig hjælpe tyskere og sommerhusområderne til en god jule- og ferietid, siger Kaspar Bach Habersaat, der er kommunikationsdirektør i Falck.

Annonce

Trygt for Danmark

Han mener, det på den måde er det trygt for Danmark, at der sker bevægelse hen over grænsen.

Åbningen lørdag vil blive foretaget af den danske generalkonsul i Flensborg, Kim Andersen, samt repræsentanter for Falck og Feriehusudlejernes Brancheforening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Annonce