Annonce
Sport

Dansk træner: Magnus Carlsen er tæt på sit topniveau

Claus Bech/Ritzau Scanpix
Peter Heine Nielsen er træner for skakgeniet Magnus Carlsen. Selv de bedste har brug for sparring, siger han.

Hvordan gør man verdens bedste skakspiller bedre?

Det spørgsmål skal Peter Heine Nielsen forholde sig til dagligt.

Han er Magnus Carlsens træner. Og - efter eget udsagn - ansvarlig for det norske skakfænomens sportslige udvikling.

28-årige Carlsen har været suveræn i 2019, og i øjeblikket er den norske verdensmester tæt på sit topniveau, mener Peter Heine Nielsen.

- De seneste fire måneder har han ramt meget tæt på sit topniveau. Året inden var det egentlig lidt ude af balance.

- Men en Magnus Carlsen, der ikke leverer sit bedste, er nummer et i verden. En Magnus Carlsen, der spiller op til sit bedste, er langt bedre end de andre.

- Hvis Magnus er i god form, så vinder han. Det væsentlige er, at hvis tingene ikke fungerer, så skal vi finde ud af, hvordan han vinder alligevel, siger Carlsens danske træner.

Peter Heine Nielsen har kendt Magnus Carlsen, siden nordmanden var i sine tidlige teenageår. Nogle år senere blev han Carlsens træner.

Meget af tiden rejser han med Carlsen til turneringer, og ellers foregår kommunikationen med verdensetteren over nettet.

Det er op til Peter Heine Nielsen at sørge for, at Magnus Carlsen går ind til en turnering eller kamp med den bedst mulige forberedelse i bagagen.

Og intet er overladt til tilfældighederne. Ved VM i London sidste år havde Carlsen eksempelvis sin familie, træner, kok, læge, manager og praktiske assistenter med sig.

Om natten sad der hjælpere i Thailand, som analyserede og forberedte nordmandens kampe, til han og holdet vågnede i London om morgenen.

Den norske stormester vandt VM første gang i 2013 og har forsvaret titlen tre gange. Han har i alt ti VM-titler, når man regner verdensmesterskaberne i lyn- og hurtigskak med.

- Tiger Woods og Roger Federer er også de bedste til det, de gør, men de har alligevel nogle at sparre med, siger Peter Heine Nielsen.

Magnus Carlsen var onsdag hovedperson ved et skakarrangement i Cirkusbygningen i København.

Først slog han 24 udvalgte personer i simultanskak, og bagefter blev vicedanmarksmester Jonas Buhl Bjerre besejret to gange.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Annonce