Annonce
Nordtyskland

Dansk-tysk avissamarbejde er enestående i Europa

På en konference i maj fik JydskeVestkysten og SHZ Otto von Habsburg-prisen for avissamarbejdet på tværs af grænsen. Aftalen om udveksling af artikler og billede omfatter også Der Nordschleeswiger og Flensborg Avis. Her ses fra venstre chefredaktør Jørgen Møllekær, Flensborg Avis, chefredaktør Stefan Gläsener, SHZ, chefredaktør Peter Orry fra JydskeVestkysten og Gwyn Nissen, chefredaktør ved Der Nordschleswiger. Foto: Tim Riediger. Avis
Annonce

FLENSBORG: Samarbejdet i det dansk-tyske grænseland imponerede, da to journalister fra det høje nord deltog i en nylig konference for nationale mindretal i Novi Sad i Serbien. Her præsenterede Gwyn Nissen fra det tyske mindretals avis, Der Nordschleswiger, og Frank Jung fra det store, nordtyske mediehus SHZ den model, som alle fire mediehuse i grænselandet samarbejder efter. Foruden SHZ og Der Nordschleswiger er det Flensborg Avis samt JydskeVestkysten.

Konferencens arrangører havde selv bedt om at blive præsenteret for samarbejdet, der så vidt vides er enestående i hele Europa, skriver SHZ.

Aftalen mellem aviserne betyder, at de frit kan benytte hinandens billeder og artikler. Derfor har JydskeVestkysten også sin daglige side med nyheder kun fra Slesvig-Holsten. Interessen for disse nyheder er betydelig, fordi Flensborg også er centerby for store dele af Sønderjylland.

- Men nyhederne fra Slesvig-Holsten i en dansk avis gavner også turismen i delstaten, konkluderede Gwyn Nissen og Frank Jung samstemmende.

Kongressens deltagere beundrede også det frie valg af nationalitet ved den dansk-tyske grænse, hvor den enkelte selv kan afgøre i hvilken kultur, vedkommende føler sig mest hjemme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce