Annonce
Sport

Dansk U21-anfører efterlyser toppræstation

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mathias Jensen har ikke meget at indvende mod Danmarks åbningsnederlag ved U21-EM i fodbold.

Danmark kom mandag skidt fra start ved U21-EM i fodbold. Godt nok var nederlaget på 1-3 til Tyskland resultatmæssigt til at sluge, men spillet var i lange perioder ikke godt nok til at byde de bedste trods.

Og danskerne skal ramme sit bedste niveau, hvis det skal blive til point mod de bedste, siger Danmarks anfører, Mathias Jensen, efter kampen.

- Det var vigtigt, vi kom på tavlen og ikke blev kørt helt ud af brættet med et 0-3-nederlag. Det giver da et lille håb, men det er ikke sådan, jeg har mistet troen, bare forbi vi har tabt 1-3 til Tyskland.

- Vi var klar over, at vi skulle toppræstere for at få point. Det gjorde vi desværre ikke, og nu må vi vinde de to næste, siger Mathias Jensen til DR efter kampen.

Han erklærede sig fint tilfreds med spillet før pausen, hvor Danmark holdt tyskerne fra fadet, indtil Marco Richter afsluttede et par hurtige kombinationer med en scoring.

Kort ind i anden halvleg forærede Mads Pedersen samme Richter en friløber, og derfra var der slet ingen tvivl om sejren.

- Jeg synes, vi var godt med i første halvleg og kunne lige så godt have scoret, som de gjorde. I anden halvleg blev vi slået lidt ud af deres 2-0-mål på en personlig fejl, som jo sker, og så knækkede vi helt, da det blev 0-3, siger Mathias Jensen til DR.

- De har bundesligaspillere over hele linjen. De er vant til at spille i et højere tempo end os andre og har spillet flere kampe, end blandt andet jeg selv har. Og så havde de bolden mere end os, og det var, som om vi løb os selv lidt flade, lyder det fra anføreren.

Robert Skov scorede Danmarks reduceringsmål på straffespark.

Danmark spiller i de to øvrige gruppekampe mod henholdsvis Østrig og Serbien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce