Annonce
Sport

Dansk verdensmester åbner med frie tøjler i Australien

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Mads Pedersen får to etaper til at køre sin egen chance, inden han skal hjælpe hjemmebanefavoritten Porte.

Gør hvad du vil på de to første etaper. Derefter skal du hjælpe Richie Porte.

Det er den meget klare plan for den danske cykelverdensmester Mads Pedersen (Trek), som for første gang i denne sæson skal lufte sine regnbuefarver på World Touren ved Tour Down Under i Australien.

- Vi er her for at vinde løbet sammenlagt med Richie Porte, og han kan regne med maksimal opbakning af et stærkt og motiveret mandskab, siger den danske Trek-sportsdirektør Kim Andersen til politiken.dk.

- Mads får frit spil på de to første flade etaper, men går derefter 100 procent ind i vores overordnede satsning på Richie.

To etaper til at jagte egen succes er ikke meget for den 24-årige verdensmester, som formentlig vil blive jagtet intenst af sprinterholdene, hvis han begiver sig på togt.

Der er en del store sprintere til start i løbet, og de to første etaper er oplagte mål for feltets hurtigste, som ellers kun på den femte af de seks etaper kan gøre sig forhåbning om sejr.

Ellers byder løbet på to kuperede etaper samt en afsluttende bjergetape.

Selv om Mads Pedersen har fri til at gå i udbrud på de to første etaper, er det ikke stor personlig succes, som har hans fokus i sæsonåbningen.

- Jeg er først og fremmest her i Australien for at arbejde for holdet, og jeg håber så, det kan medvirke til at opbygge formen til klassikerne i april, hvor jeg for alvor stiler efter at lave topresultater, lyder det fra Mads Pedersen til Politiken.

Treks 34-årige holdkaptajn, Richie Porte, vandt løbet i 2017, mens han i 2015, 2016, 2018 og 2019 sluttede som nummer to.

1. etape køres natten til tirsdag dansk tid.

/ritzau/

Læs historien hos Politiken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce