Annonce
Sport

Dansk veteran skal skyde olympiske duer for tredje gang

Marwan Naamani/Ritzau Scanpix
Skeetskytten Jesper Hansen er udtaget til OL i Tokyo. Han blev nummer fem i Rio i 2016.

Der er sat navn på endnu en dansk deltager ved næste sommers OL i Tokyo.

Bestyrelsen i Danmarks Idrætsforbund (DIF) har således udtaget skeetskytten Jesper Hansen efter en indstilling fra Dansk Skytte Union, oplyser DIF i en pressemeddelelse.

Det bliver tredje OL i træk, at den 38-årige sjællænder skal skyde efter flyvende lerduer.

- Jeg glæder mig over, at den første skytte nu er udtaget, og jeg er sikker på, at vi har fundet en løsning, som giver skytterne de bedste betingelser i Tokyo.

- Danskerne kan se frem til nogle spændende konkurrencer fra skydebanen, og forhåbentlig kommer Jesper Hansen til at spille en hovedrolle, siger Søren Simonsen, der er DIF's chef de mission til OL.

Jesper Hansens to hidtidige OL-deltagelser har haft et blandet udbytte. Han skuffede og blev nummer 26 i London i 2012, men gjorde en meget bedre figur i Rio fire år senere, hvor han sluttede som nummer fem.

Han mener selv, at han lærte meget af fiaskoen i OL-debuten.

- Til OL i London i 2012 væltede hele korthuset for mig. Til den officielle træning, lige inden vi skulle i konkurrence, udbrød et kæmpe tordenvejr, og jeg fik jeg ikke lov til at skyde.

- Jeg syntes, at alt gik mig imod, og jeg magtede ikke komme videre rent mentalt. Sådan ville jeg ikke reagere i dag, for i mellemtiden har jeg været så meget forskelligt igennem. Jeg har haft fiaskoer og succeser, så jeg har en helt anden rutine at trække på.

- OL er et kæmpe cirkus, og det skal man kunne forholde sig til. I Rio ved mit andet OL var det meget nemmere for mig at holde fokus i forhold til London-legene, hvor jeg hele tiden blev bragt ud af kurs, siger Jesper Hansen.

I 2013 opnåede han karrierens hidtil største resultat, da han skød sig til guld ved VM i Peru.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce