Annonce
Indland

Danske A-kasser om dagpengekrav: Mange stilles dårligere

Formanden for Danske A-kasser, Torben Poulsen, mener ikke, at det løser de reelle udfordringer, at Leif Lahn Jensen (billedet) og Socialdemokratiet efter næste valg vil lave et andet opholdskrav for dagpenge end det, som regeringen vil gennemføre. (Arkivfoto)

Danske A-kasser er klar til at lytte til Socialdemokratiets tanker om opholdskrav, men afviser selve idéen.

Et opholdskrav i dagpengesystemet er en dårlig løsning. Uanset om kravet lyder på, at man skal have været i Danmark i syv af otte år, syv af ti år eller syv af 12 år for at kunne få dagpenge.

Sådan lyder vurderingen fra Danske A-kasser, der repræsenterer lidt over 2,1 millioner medlemmer af 23 arbejdsløshedskasser i Danmark.

- Man skal virkelig tænke sig om. Vi har brug for tryghed på arbejdsmarkedet, siger Torben Poulsen, formand for Danske A-kasser.

VLAK-regeringen har sammen med Dansk Folkeparti flertal for et lovforslag, der blev debatteret fredag i Folketinget.

Forslaget lyder på, at man skal have opholdt sig i Danmark eller et andet land inden for EU eller EØS (EU-landene samt Norge, Island og Liechtenstein, red.) i syv af otte år for at kunne få dagpenge.

Danske A-kasser har i lighed med andre organisationer som Dansk Metal og LO påpeget, at mange danskere, der er rejst til udlandet for eksempelvis at arbejde, ikke kommer til at få ret til dagpenge, når de vender tilbage til Danmark igen.

Regeringen har vurderet, at omkring 20.000 mennesker vil melde sig ud af arbejdsløshedskasserne som følge af lovforslaget.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) gav tidligere fredag udtryk for, at han ikke er bekymret for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Torben Poulsen tvivler på, at tallet kommer til at holde vand.

- I forhold til deres egne tal på 20.000 synes jeg, at det er rigtig mange mennesker, man stiller i en dårligere situation, når de pilles ud af dagpengesystemet, siger han.

Formanden for Danske A-kasser frygter, at lovforslaget, når det er blevet gennemført, vil få danskere til at undlade at rejse til udlandet for at dygtiggøre sig.

Socialdemokratiet vil, hvis partiet vinder magten efter næste folketingsvalg, annullere opholdskravet i den form, som regeringen ønsker det.

I stedet vil Socialdemokratiet efter valget udarbejde et andet opholdskrav sammen med arbejdsmarkedets parter, sagde beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen fredag.

Torben Poulsen er klar til "en konstruktiv dialog". Han peger samtidig på, at et opholdskrav i en anden form ikke flugter med Danske A-kassers ønsker.

- Det løser ikke de reelle udfordringer, og det fjerner ikke de uretfærdigheder, der eventuelt kunne være i en anden fremtidig form for opholdskrav, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce