Annonce
Erhverv

Danske Bank bliver sagsøgt af aktionær i USA

Danske Bank bliver sagsøgt i USA.

En amerikansk pensionsfond har valgt at lægge sag an mod Danske Bank for blandt andet bedrageri.

Danske Bank og fire tidligere topchefer er blevet sagsøgt af en amerikansk aktionær, der anklager banken for bedrageri. Det sker som følge af svindlen, der fandt sted i bankens afdeling i Estland.

Sagsøgeren peger også på, at banken skal have pustet prisen på sine aktier kunstigt op ved ikke at gribe ind over for omfattende hvidvask i afdelingen.

Det er en pensionsfond i New York, der har lagt sag an mod banken og de tidligere chefer ved distriktsdomstolen på Manhattan.

Søgsmålet nævner blandt andre tidligere topchef Thomas Borgen og tidligere bestyrelsesformand Ole Andersen.

Pensionsfonden ansøger også om at kunne køre sagen som et gruppesøgsmål. Det gør det muligt for flere personer og selskaber at lægge sag an i fællesskab mod banken.

Derudover kræver pensionsfonden erstatninger til dem, der har investeret i Danske Banks amerikanske aktieposter fra 9. januar 2014 til 23. oktober 2018.

Hos Danske Bank har man sent onsdag aften dansk tid endnu ikke modtaget en officiel henvendelse omkring søgsmålet. Det fortæller pressechef Kenni Leth.

- Vi har ikke nogen kommentarer, da vi ikke har modtaget noget endnu, siger han til Ritzau.

Myndigheder i både Danmark, Estland, Storbritannien og USA efterforsker pengestrømmen, der flød gennem bankens estiske afdeling.

Afdelingen lod så godt som ukontrolleret mindst 200 milliarder euro strømme igennem banken fra 2007 til 2015.

Danske Bank har tidligere sagt, at den samarbejder med myndighederne i undersøgelserne.

Det fik store konsekvenser for markedsværdien af Danske Banks udenlandske depoter, da investorerne fik kendskab til sagens fulde omfang.

Ifølge søgsmålet faldt markedsværdien med mere end 2,54 milliarder dollar, der svarer til omkring 16,5 milliarder danske kroner.

Det er pensionsfonden Plumbers & Steamfitters Local 773 Pension Fund of Glens Falls, der fører sagen mod banken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce