Annonce
Erhverv

Danske Bank bliver sagsøgt i sag om hvidvask i Estland

Danske Bank kan blive centrum i en af de største erstatningssager i Danmark, vurderer advokatfirma.

Australske IMF Bentham vil betale et dansk søgsmål mod Danske Bank på vegne af en række store aktionærer.

Selskabet, der har speciale i at finansiere søgsmål for aktionærer, mener, at Danske Bank har tilbageholdt information i sagen om hvidvask i Estland.

Søgsmålet kan blive en af de største erstatningssager i dansk historie, da den kan løbe op i flere milliarder kroner.

Det vurderer partner Thomas Ryhl fra advokatfirmaet Njord Law Firm, der sammen med advokatfirmaet Quinn Emanuel er udpeget til at repræsentere aktionærerne.

- Det er en stor sag, fordi der er tabt mange milliarder i børsværdi for de store aktionærer, som har købt aktier i Danske Bank i tiltro til de meddelelser, der kom fra banken.

- Hvor stort vores krav bliver, afhænger af hvilke aktionærer vi kommer til at repræsentere. Vi kommer kun med et krav, hvis vi kan samle aktionærer, der repræsenterer en hel del milliarder i tab, siger Thomas Ryhl.

Han mener, at Danske Bank var for længe til at gøre investorerne opmærksomme på omfanget af sagen om hvidvask i Estland, hvor lyssky kunder sendte omkring 1500 milliarder kroner gennem banken i 2007-2015.

- Danske Bank har ikke rettidigt orienteret markedet om, at der var en sag. Og da man endelig gjorde det, gjorde man ikke nok ud af det og gav ikke nok information, så markedet kunne indrette sig efter det.

- Det har haft den konsekvens, at aktionærer har købt aktier for dyrt, i forhold til hvad kursen villet have været, hvis man havde kendt til omfanget af sagen, siger Thomas Ryhl.

Danske Banks aktionærer har gennem de seneste 18 måneder måttet se aktiekursen blive omtrent halveret.

Erstatningskravet går på kompensation til de aktionærer, der har mistet store millionbeløb som følge af de fejl, der er begået af Danske Bank.

Det er henvendt til aktionærer med mange Danske Bank-aktier. Det gælder selskaber som pensionskasser og kapitalforvaltere.

Søgsmålet er åbent for investorer, der har tabt penge på deres Danske Bank-aktier mellem 29. april 2014 og 19. september 2018.

Det fungerer på den måde, at IMF Bentham betaler for at føre sagen, uden at aktionærerne skal have penge op af lommen.

Til gengæld skal det australske selskab så have del af en eventuel erstatning.

Danske Bank er i forvejen centrum for søgsmål i USA, hvor flere advokatfirmaer er ved at samle aktionærer til gruppesøgsmål.

Danske Bank har ingen kommentarer til det seneste søgsmål.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om flystøj: Det kan staten ikke være bekendt

Det er en urimelig behandling, mange af naboerne til de kommende F-35 kampfly i Skrydstrup har udsigt til at få. Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en aftale, som vil koste skatteyderne 250 millioner kroner i forskellige former for kompensationer til de støjramte naboer. Det er i sig selv mange penge, men det er dog kun godt en procent af det beløb, som staten bruger på selve købet af de 27 nye fly. Når man køber fly for 20 milliarder kroner, skal man også være parat til at betale en anstændig pris for at undgå, at naboer kommer i økonomisk klemme, fordi deres boliger vil falde i værdi. Man kan af gode grunde ikke på forhånd vide, hvad det værditab bliver, og derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt afsættes et fast beløb. Men det gør det politiske flertal i en aftale, der ud over at være for nærig også er alt for firkantet. Staten vil tilbyde 117 boligejere tættest på flyvestationen, der bor i en såkaldt rød zone, at de kan få opkøbt deres ejendom. Til gengæld er der cirka 1500 beboere i en såkaldt gul zone lidt længere væk, som kun vil blive tilbudt en støjsikring til 70.000 kroner. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsvarer sig med, at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning for det værditab, der måske vil blive på grund af den forøgede flystøj. Men så må det politiske flertal træde i karakter som lovgivere og sørge for, at dette juridiske grundlag bliver skabt. Det må selvfølgelig ikke blive et tag selv-bord for husejere, der bare vil kunne påstå, at de har fået et kæmpe værditab og derfor skal have en erstatning. Det skal være en uvildig instans, som konkret skal vurdere, om ejendommene i området kommer til at tabe mere i værdi, end de måske ellers ville have gjort, hvis der ikke var købt nye kampfly. Det vil betyde, at staten ikke på forhånd kan vide, hvad udgiften til at dække naboernes tab bliver. Men det er en regning, alle skatteydere må være parat til at betale.

Danmark

Endelig plan for millionerstatning er landet: Støjramte F-35-naboer kan få 70.000 kroner i hånden

Annonce