Annonce
Erhverv

Danske Bank har indført ansættelsesstop

Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters
Stigende udgifter til at bekæmpe hvidvask og lave renter gør, at Danske Bank ikke ansætter nye folk.

Danske Bank har indført ansættelsesstop på tværs af banken.

Det bekræfter Danske Banks pressechef, Karl Kjær Bang.

Forklaringen er stigende udgifter krydret med pres på indtægterne.

- Som vi oplyste tidligere på året, er vores omkostninger steget - særligt på grund af udgifter til bekæmpelse af hvidvask og finansiel kriminalitet, og vi er som alle banker udfordret af lave renter, lave marginer og udfordringer relateret til den digitale omstilling.

- Derfor har vi i tråd med vores løbende fokus på omkostninger indført et ansættelsesstop på tværs af banken. Forretningskritiske stillinger, såsom regulatoriske funktioner, vil dog fortsat blive besat, skriver han i en kommentar.

Med ansættelsesstoppet bliver der ikke opslået nye stillinger. Ledige bliver som udgangspunkt ikke genbesat.

Danske Bank havde ved udgangen af juni 21.462 fuldtidsansatte. Det er 1105 flere end for et år siden.

Udgifterne til at bekæmpe hvidvask er steget, i takt med at Danske Bank har oprustet på området.

I starten af 2019 var meldingen fra banken, at den over de kommende tre år vil bruge to milliarder kroner på at styrke området.

Det skal sikre, at banken ikke oplever en gentagelse af sagen i Estland, hvor bankens filial formodes at være blevet brugt til hvidvask for et stort milliardbeløb.

Danske Bank tjente i første halvdel af 2019 syv milliarder kroner. Det er 2,2 milliarder kroner lavere end i samme periode året før.

Danske Bank varslede i juli - i forbindelse med en nedjustering - at det i løbet af 2019 vil komme med en plan for, hvordan det kan forbedre sin indtjening på sigt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Klimaloven får uoverskuelige følger

Selvfølgelig skal Danmark som et rigt foregangsland på mange områder tage ansvar i kampen mod klimaforandringerne og vise resten af verden, hvordan man på en balanceret måde både kan reducere CO2-udledningerne og bevare sin velstand. Men det kan vi sagtens gøre uden, at det er Enhedslistens og Alternativets oprindelige mål om de 70 procents reduktion, vi skal nå inden 2030. Partierne bag den meget brede aftale om en klimalov, der blev indgået fredag aften, burde have lyttet til de økonomiske vismænd, som mener, at en reduktion på 65 procent formentlig vil være den billigste vej til at nå det store mål, der er et CO2-neutralt samfund i 2050. Og det vel at mærke uden, at det globale klima vil tage notits af det. Forskellen mellem 65 og 70 procents reduktion ser ikke stor ud på papiret, men det er den i virkelighedens verden, når det kommer til omkostningerne for samfundet. Oven i købet er aftalen om klimaloven meget uklar på, hvad der konkret skal ske. Der er fine intentioner om, at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles, og at vi skal bevare et stærkt velfærdssamfund. Men hvordan? Det ved ingen reelt. Klimaloven får uoverskuelige følger for det danske samfund. Både borgere og virksomheder skal gennem en omstilling af levevis, forbrug, transport og produktion, som ikke har set sin lige i efterkrigstiden. Derfor er det positivt, at der er et så bredt flertal bag klimaloven, som kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige ikke er med i. Det sikrer politisk stabilitet og et håb om, at den sunde fornuft undervejs kan vinde over drømmerierne. Realitetssansen er heldigvis skrevet ind nederst i aftalen. Her står der, at man for at nå 70 procentsmålet i de sidste år frem til 2030 kan tage "andre virkemidler" i brug såsom salg og annullering af CO2-kvoter. Det sker i erkendelse af, at partierne bag aftalen "ikke ønsker at være tvunget til at tage beslutninger, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for det danske samfund". Sådan en gummiparagraf kan der i høj grad blive brug for.

Annonce