Annonce
Erhverv

Danske Bank og Danica har grønne planer for 100 milliarder

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I 2023 skal Danske Bank have langt flere penge i klimavenlige projekter. Det gælder også Danica Pension.

Bæredygtige projekter skal de kommende år have nemmere ved at få finansiering gennem eksempelvis lån hos Danske Bank.

Danske Bank vil låne flere penge ud til projekter, der bidrager til den grønne omstilling. Det fremgår af bankens nye 2023-mål, som er blevet lagt frem med bankens regnskab for 2019.

I dag har Danske Bank 46 milliarder kroner stående i bæredygtige formål. Det beløb skal i 2023 være over 100 milliarder kroner ifølge bankens plan.

Også datterselskabet Danica Pension, der investerer kundernes pensionskroner, skal hæve sine investeringer i projekter, som bidrager til den grønne omstilling.

Hos Danica Pension har planen to trin. I 2023 skal de grønne investeringer være tredoblet fra 2019 til 30 milliarder kroner. Her går planen dog skridtet videre, og i 2030 skal der være investeret 100 milliarder kroner i grønne projekter.

- Det er ikke nyt, at vi arbejder med disse ting, men målene er udtryk for, at vi ønsker at gøre mere og er klar til at blive målt på vores resultater, siger Berit Behring, der er direktør for samfundsansvar og bæredygtighed hos Danske Bank.

Milliarderne i finansiering og investeringer i bæredygtige projekter er to af syv mål, som banken har for samfundsansvar og bæredygtighed.

Et af de andre er, at banken vil reducere sin egen CO2-udledning med 10 procent fra 2019 til 2023.

Samtidig har banken mål for antallet af kvinder i højere lederstillinger, for støtte til iværksættere og undervisning af unge i økonomi og penge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Danmark

Liveblog: Tyskland har nu 1000 corona-dødsfald

Annonce