Annonce
Erhverv

Danske Bank opjusterer: Forventer plus på 15 milliarder kroner

Reuters Staff/Reuters

Danske Bank regner med et stort plus for 2019. Det er anden gang, at banken opjusterer på få dage.

For anden gang på blot få dage opjusterer Danske Bank forventningerne til årets resultat. Banken forventer nu et resultat efter skat på 15 milliarder kroner.

Det skriver Ritzau Finans.

Opjusteringen skyldes blandt andet skatteforhold, den årlige test af goodwill for værdiforringelse samt andre forhold, oplyser banken torsdag.

Det vil betyde et ekstra plus på cirka 1,1 milliarder kroner.

Mandag meddelte banken, at man forventede et samlet resultat efter skat på mellem 13-15 milliarder kroner.

Opjusteringen mandag skyldes salget af realkreditinstituttet LR Realkredit A/S, som ventes afsluttet inden udgangen af året. Det giver angiveligt en indtægt på 700-800 millioner kroner.

Torsdag har Danske Bank på skatteområdet besluttet at tilbageføre en hensættelse, der tidligere var indregnet vedrørende udskudt skat som følge af international sambeskatning.

Den post påvirker resultatet positivt med 5,2 milliarder kroner.

Modsat foretages en hensættelse til udskudt skat på 1,1 milliarder kroner vedrørende regulering af den skattemæssige værdi af aktiver og forpligtelser.

I forhold til den årlige gennemgang af balancen og test af aktiver for værdiforringelse venter Danske Bank nu en nedskrivning af goodwill og andre immaterielle aktiver på cirka to milliarder kroner.

Der ventes i øvrigt ekstraordinære nedskrivninger på lån på 0,4 milliarder kroner før skat og også højere driftsomkostninger.

I juli nedjusterede banken sine forventninger fra et resultat på 14-16 milliarder kroner til 13-15 milliarder kroner.

I november blev det sat til den lave ende af spændet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce