Annonce
Erhverv

Danske Bank taber syv milliarder i markedsværdi

Danske Bank mistede markedsværdi for syv milliarder kroner under fredagen aktiehandel.

Historie om mængden af transaktioner i Danske Bank, der undersøges for hvidvask, sender aktien i bund.

Danske Banks efterhånden hårdtprøvede aktionærer måtte fredag modtage mere dårligt nyt. De kunne fra dagens start læse i Wall Street Journal, at transaktioner for 960 milliarder kroner gennem bankens estiske filial undersøges for hvidvask.

Det reagerede aktiemarkedet ikke positivt på. Da handlen lukkede fredag, havde aktien tabt over fire procent i værdi, hvilket barberer lige under syv milliarder af Danske Banks markedsværdi.

Det er ikke første gang, at Danske Banks aktionærer må tage imod store tab. Det seneste år har Danske Banks aktier mistet en fjerdedel af sin markedsværdi.

Danske Bank er på trapperne med en intern undersøgelse af sagen om hvidvask, der er foregået i bankens estiske filial.

Det er i forbindelse med den undersøgelse, at pengeoverførsler til en værdi af 960 milliarder kroner ifølge Wall Street Journal bliver kigget efter i sømmene.

Pengene er blevet ført ind og ud af banken i perioden 2007-2015, men det er uvist, hvor stor en del af transaktionerne der er relateret til hvidvask.

Selv om det er uvist, hvor stor en andel som er relateret til hvidvask, antyder tallene, at det er stort nok til at rykke ved den hidtidige opfattelse af skandalens omfanget. Det vurderer aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank.

- Vi ved ikke, hvor meget der er hvidvask. Men meget tyder på, at det samlede omfang er meget større, end de tal der tidligere har været, når der har været så mange penge gennem en relativt lille filial, siger han.

Han henviser til, at Berlingske Business tidligere har anslået, at mindst 53 milliarder kroner er blevet hvidvasket gennem banken.

Da handlen åbnede faldt aktien med omkring seks procent i værdi, men tabet blev begrænset som dagen skred frem.

Med aktiens fald sluttede Danske Bank sidst i C25-indekset over de toneangivende danske aktier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce