Annonce
Erhverv

Danske boligejere betaler 750 millioner mere i grundskyld

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Den gennemsnitlige grundskyld, boligejerne skal betale, varierer en del fra kommune til kommune.

De danske boligejere har i år betalt mere i grundskyld, end de skulle sidste år.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har boligejerne betalt 17,24 milliarder kroner i 2019, og det er 750 millioner kroner eller 4,5 procent mere end året før.

Grundskylden er en skat, som pålægges en grundejer af kommunen. Skatten er beregnet ud fra den offentlige vurdering af grundværdien.

- Grundskylden stiger, fordi de afgiftspligtige grundværdier stiger, og samtidig er grundskyldpromillerne i nogle kommuner øget i 2019.

- Det betyder højere grundskyld til boligejerne, forklarer boligøkonom Mira Lie Nielsen fra Nykredit i en skriftlig kommentar.

Tallene fra Danmarks Statistik viser desuden, at den gennemsnitlige grundskyld for boligejere varierer meget mellem kommunerne.

Boligejere i kommunerne Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk betaler i gennemsnit den højeste grundskyld, mens de, som i gennemsnit slipper billigst, er boligejere i Vesthimmerland, Morsø og Vejen.

- Det er ikke den store overraskelse, at det er boligejerne i de dyreste egne af Danmark, som betaler mest i grundskyld.

- Men at forskellen varierer fra 32.216 kroner i gennemsnit i Rudersal til 3054 kroner årligt i Vesthimmerland, er alligevel iøjnefaldende, siger Mira Lie Nielsen.

For en måneds tid siden blev det besluttet at udskyde de nye boligskatter fra 2021 til 2024.

Udskydelsen betyder også, at grundskylden fra 2021 kommer til at stige for langt flere boligejere, end hvis den oprindelige tidsplan havde holdt.

Det skyldes ifølge Mira Lie Nielsen, at grundskylden i 2021, 2022 og 2023 vil udregnes på baggrund af de nye vurderinger - fratrukket 20 procent i forsigtighedsprincip - og gamle grundskyldpromiller.

- De nye vurderinger forventes generelt at være højere end de nuværende, og selv om skattegrundlaget kun udgør 80 procent af vurderingen, så vil der være flere boligejere, som vil opleve højere grundskyld, siger hun.

Grundskylden vil dog ikke kunne stige mere end syv procent årligt, da der er sat et loft over, hvor meget den må stige på årlig basis.

/ritzau/

Annonce
Link til tal fra Danmarks Statistik
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce