Annonce
Sport

Danske bordtennismænd taber og vinker farvel til OL

Vasily Fedosenko/Reuters
Jonathan Groth og co. tabte 0-3 til Frankrig i OL-kvalifikationen og er ude af kampen om OL-billetter.

Danmark har aldrig haft et bordtennislandshold med til OL, siden holdturneringen blev indført ved legene i Beijing i 2008.

Og heller ikke ved sommerens OL i Tokyo får man det danske herrelandshold at se. Det står klart, efter at Danmark torsdag tabte 0-3 til Frankrig i den første kamp i kvalifikationsturneringen i Portugal.

En sejr havde sendt danskerne videre til en afgørende kvalifikationskamp, men det stod på forhånd klart, at de ville få det svært mod de fjerdeseedede franskmænd.

Michael Maze og Anders Lind indledte med et nederlag i en tæt herredouble mod det franske par Tristan Flore og Emmanuel Lebesson, der vandt med 3-1 i sæt.

De to venstrehåndede danskere var udmærket med i alle fire sæt, men vandt altså kun det ene i en kamp, der sluttede 12-10, 13-11, 8-11 og 11-9 til franskmændene.

Heller ikke Danmarks bedste singlespiller, Jonathan Groth, kunne bringe de rød-hvide på pointtavlen.

Groth, der er nummer 28 på verdensranglisten og allerede OL-kvalificeret i den individuelle turnering, tabte i fire sæt til Simon Gauzu, som er rangeret syv pladser højere.

Efter et første sæt, som franskmanden vandt 11-4, blev det blev noget mere jævnbyrdigt.

Groth var foran 6-1 i andet, men blev indhentet, og spillerne fulgtes ad til 11-11, hvor franskmanden tilsyneladende vrikkede om og måtte have behandling på den ene ankel.

Han kom dog hurtigt på benene og var ikke mere medtaget, end at han kunne vinde sættet 15-13, efter at Groth havde misset tre sætbolde.

Danskeren slog igen og vandt tredje sæt med 11-6, men det var en stakket frisk, for Gauzu sikrede sig sejren i fjerde, som han vandt 11-8.

Dermed var det op til Michael Maze at holde liv i Danmarks OL-chance, og det lykkedes den 38-årige veteran at bringe verdens nummer 37, Emmanuel Lebesson, i store problemer.

Maze førte 2-1 i sæt, men Lebesson tiltvang sig overtaget og kom tilbage i kampen. Det blev 11-7 til franskmanden i femte sæt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce