Annonce
Erhverv

Danske brinttankstationer lukker efter norsk eksplosion

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
En eksplosion på brinttankstation i Norge betyder, at otte stationer i Danmark er lukket midlertidigt.

Danske ejere af brintbiler må forsøge at få deres tank til at række længst muligt, da alle otte brinttankstationer er lukket ned.

Det skriver Ingeniøren.

Lukningen skyldes en eksplosion mandag på en brinttankstation i byen Sandvika omkring ti kilometer uden for Oslo.

To personer måtte efterfølgende på skadestuen. Der var ifølge videooptagelser flammer og store ødelæggelser på stationen.

Selskabet Danish Hydrogen Fuel driver fire af de otte danske brinttankstationer.

Det sker gennem et samarbejde med olieselskabet OK, industrigasselskabet Strandmøllen og brintselskabet NEL.

Niels Ole Christensen, direktør for OK, bekræfter, at det er ulykken i Norge, som er årsagen til, at de danske stationer er lukket ned midlertidigt.

- Det er brintselskabet NEL, som har leveret teknologien bag tankstationen i Norge og til de stationer, som OK også er er del af i Danmark.

- Og ifølge dem er teknologien bag de danske stationer en anden, og derfor bør der ikke være risiko for en lignende episode på OK-stationer, siger direktør Niels Ole Christensen til Ingeniøren.

De otte danske stationer er i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Kolding, Korsør, Køge, Gladsaxe og København. Ti stationer i Norge er blevet lukket.

Årsagen til ulykken er endnu ikke kommet frem, og det kan tage flere måneder, inden der er en konklusion, lyder det fra Rune Skjold, der er sektionschef hos politiet i Oslo.

- Nu skal vi blandt andet spørge dem, der kender de tekniske aspekter af sådanne stationer og undersøge, hvad der er gået galt.

- Det tager normalt relativ lang tid at lave rapporter og konkludere. Det kan tage et par måneder. Vi vil ikke spekulere på årsager før det, siger han til det norske erhvervsmedie E24.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce