Annonce
Udland

Danske EU-parlamentarikere vil have grøn aftale grønnere

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
EU's grønne aftale bør være mere konkret og grønnere endnu, mener Enhedslistens Nikolaj Villumsen.

EU's grønne aftale hæver klimaambitionerne for 2030 og 2050, men der skal mere til, lyder det fra danske EU-parlamentarikere.

Onsdag præsenterede EU-Kommissionen den længe ventede grønne aftale, der indeholder et nyt mål for CO2-reduktion i 2030 og 2050.

Men den grønne aftale er hverken tilstrækkelig eller konkret nok, lyder det fra Nikolaj Villumsen (EL), der er koordinator i den rød-grønne venstrefløjsgruppe i EU-Parlamentet.

- Jeg er dybt skuffet over, at vi i virkeligheden ikke har fået flere detaljer. Det er overskrifter og samtidig en målsætning, der er alt for lav til, at vi kan leve op til Parisaftalen, siger Nikolaj Villumsen.

Kommissionen vil hæve målet for CO2-reduktion i 2030 fra 40 procent til mindst 50 procent i forhold til niveauet i 1990 og opnå klimaneutralitet i 2050.

I første halvdel af 2020 vil EU-Kommissionen præsentere en klimalov, der skal sikre 2050-målet.

Niels Fuglsang (S), der er medlem af den socialdemokratiske gruppe S & D, hæfter sig ikke ved detaljen og ser aftalen som et skridt i den rigtige retning, selv om han gerne så det grønnere endnu.

- Det er måske lige lovlig voldsomt at forvente, at kommissionen har alle detaljer på plads efter ti dage. Det vigtige er, at kommissionen forpligter sig til at åbne op for lovgivningen omkring klimaet, siger Niels Fuglsang.

Den grønne aftale kommer til at gennemsyre alle økonomiske sektorer som transport, energi, landbrug, bygninger og industrier som stål, cement, tekstil og kemi.

Aftalen lægger op til, at den maritime sektor skal indgå i EU's emissionhandelssystem, ETS.

I ETS fastsættes et loft for udledning af eksempelvis drivhusgasser og et kvotesystem, hvor virksomheder kan modtage, købe og bytte bestemte kvoter.

Det har givet anledning til bekymring i Danske Rederier, der forventer, at det vil komme til at øge omkostningerne og presse rederierne ud af Europa, da de i udlandet ikke vil være underlagt samme krav.

Niels Fuglsang mener, at kvoter er et essentielt redskab for en grøn omstilling.

- Transportsektoren er et af de steder, hvor vi ikke har gjort nok. De skal med. Hvis ikke de er med, så er det ikke en seriøs grøn aftale, siger Niels Fuglsang.

ETS gør, at en virksomhed kan sælge CO2-kvoter, hvis de ikke benyttes, eller købe, hvis der er behov for det.

Nogle rederier vil derfor blive straffet, da de, som det ser ud nu, sandsynligvis vil skulle købe kvoter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

51 bilister blev blitzet på Grønningen

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce