Annonce
Indland

Aarhus-forskere på vej til at sætte stopper for klima-skadelige ko-prutter: Tester hemmeligt stof

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Forskere har med et stof fjernet udledning af metan i køers foder. Et produkt på markedet vil tage flere år.

Danske forskere er tæt på et gennembrud, som vil kunne fjerne køers udledning af den skadelige gas metan, der er et af landbrugets største klimaproblemer.

Det skriver Jyllands-Posten.

De seneste forskningsresultater viser, at et endnu hemmeligholdt stof gør det muligt helt at eliminere køernes udledning af metan. Foreløbig bliver stoffet kaldt "X".

Professor Mette Olafsen Nielsen fra Aarhus Universitet præsenterede torsdag resultaterne ved Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning.

- Vi har i laboratorieforsøg på Københavns Universitet vist, at når vi tilfører fodermidlerne dette stof, så er der bare ingen - ingen - udledning af metan. På Aarhus Universitet fortsætter vi nu forsøgene med levende køer, siger hun til Jyllands-Posten.

Australske forskere har allerede dokumenteret, at det er muligt at reducere køernes udledning af metan med 92-97 procent ved at tilsætte foderet et særligt stof.

Men det er et stof, som er uønsket i fødekæden. Derfor er det reelt ikke brugbart.

De danskere forskere er nået videre, da deres stof allerede er godkendt af EU's myndighed for fødevaresikkerhed, EFSA.

Stoffet vil blive blandet i de vitamin- og mineralblandinger, der er i køernes foder.

Forskerne går i gang med at teste stoffet på levende køer så hurtigt som muligt.

Mette Olaf Nielsen tør ikke spå om, hvornår det nye produkt er testet, godkendt og klar til brug.

Hun siger til Jyllands-Posten, at en godkendelse vil kunne gå hurtigere end ellers, fordi stoffet allerede er godkendt af EFSA.

Hun fortæller, at der allerede i 2020 eller 2021 vil ventes at komme et nyt produkt på markedet, der kan mindske køernes udledning af metan med omkring en tredjedel.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjergs børn bliver elektriske

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce