Annonce
Sport

Danske håndboldherrer pligtsejrer over Færøerne

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Færøerne blev besejret 31-24, da Danmark spillede sin sidste kamp i kvalifikationen til EM i januar 2020.

Der var aldrig tvivl om udfaldet, da de danske håndboldherrer søndag tog imod Færøerne i den sjette og sidste kamp i EM-kvalifikationen.

Danskerne var allerede inden kampen sikre på at komme med til europamesterskaberne i januar, men cementerede førstepladsen i gruppen med en sikker sejr på 31-24 over øboerne fra Nordatlanten.

Færingerne må derimod se EM-slutrunden på fjernsyn efter at være sluttet sidst i gruppen med et enkelt point i seks kampe. Danskerne sluttede med ti point.

Der var allerede god stemning i Gigantium i Aalborg inden søndagens kamp. Her blev Rasmus Lauge af sine kolleger i Håndbold Spiller Foreningen kåret som årets mandlige håndboldspiller i 2018.

På grund af kampens manglende betydning var der blevet plads til flere af de sædvanlige reserver på det danske landshold, mens to af de største stjerner - Niklas Landin og Mikkel Hansen - havde fået lov til at gå tidligt på sommerferie.

Landstræner Nikolaj Jacobsen havde dog alligevel et ganske slagkraftigt hold med sig.

Johan Hansen, der er født og opvokset på Færøerne, men stiller op for Danmark, åbnede scoringen mod sine landsmænd, og danskerne så sig ikke tilbage, selv om der undervejs var lidt slinger i valsen.

Færingerne havde svært ved at holde trit med de danske verdensmestre, der efter et kvarter var foran 10-5. Blandt andet efter et par mål af Lasse Andersson, der på grund af flere alvorlige skader ikke havde scoret på landsholdet i næsten to og et halvt år.

Lidt efter var Danmark foran med syv, men færingerne formåede efter en god periode at bringe forskellen ned på fire mål, hvilket udløste en dansk timeout.

Her fik Nikolaj Jacobsen uddelt en mindre skideballe til sine spillere, der ifølge landstræneren spillede for sløset og lod Færøerne trække tempoet ud af kampen.

Opsangen hjalp ikke rigtig. Ved pausen var der stadig fire mål mellem de to hold ved stillingen 17-13 i dansk favør.

I anden halvleg lykkedes det Danmark at trække fra igen. Koncentrationsniveauet var blevet løftet, og de tekniske fejl var færre, og forsvaret blev mere solidt.

Efter ti minutter stod der 22-16, og det var efterhånden svært at se andre udfald end en komfortabel dansk sejr.

Det endte det da også med, selv om danskerne aldrig for alvor skruede bissen på.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce