Annonce
Indland

Danske hjemløse havner på integrationsydelse

Det er den enkeltes ansvar at kunne dokumentere over for kommunen, hvor man har opholdt sig de seneste 10 år.

Danske hjemløse havner på den lave integrationsydelse frem for kontanthjælp, fordi de ikke kan dokumentere, hvor de har boet.

Det skriver Politiken.

Loven tilsiger, at man skal kunne dokumentere, at man har boet i Danmark i ni ud af de seneste 10 år, hvis man skal have ret til kontanthjælp.

Er det ikke tilfældet, har man kun ret til den såkaldte integrationsydelse, der er cirka 5000 kroner lavere end kontanthjælpen.

Men det kan være svært for hjemløse, fortæller Nikolaj Nielsen, formand for organisationen Settlementets, der blandt andet rådgiver socialt udsatte

- Det er dybt problematisk, at man opstiller krav, som dem, der har allermest brug for ydelserne, ikke kan opfylde.

Omfanget af problemet er ukendt, men Nikolaj Nielsen fortæller, at de jævnligt har den slags sager.

Kirkens Korshær oplyser tillige til avisen, at de er bekendt med flere eksempler fra kommuner på både Sjælland og i Jylland.

- Det er folk, der er i kanten af samfundet, og som har klaret sig uden kontanthjælp en periode og derfor ikke kan fremvise digitale spor.

- Og det er helt ude af proportioner, at de skal dokumentere, hvad de har lavet for så mange år siden, fordi man vil sikre sig mod, at nogen får ydelsen uberettiget, siger Nikolaj Nielsen.

Ombudsmanden har dog tidligere afgjort, at hjemløse kan have ret til kontanthjælp, selvom de ikke kan leve op til dokumentationskravet.

En hjemløs, som Politiken kalder John, fik af Ombudsmanden medhold i, at Københavns Kommune ikke havde ret til at tildele ham integrationsydelsen, fordi han kun kunne dokumentere, at han opholdt sig i Danmark i otte ud af de seneste 10 år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce