Annonce
Sport

Danske iskvinder får rutineret svensker som ny boss

Jim Young/Reuters
Peter Elander erstatter Fredrik Glader som landstræner for Danmarks kvindelige ishockeylandshold.

Det danske kvindelandshold i ishockey får ny landstræner.

Den nu tidligere landstræner Fredrik Glader har fået et job som sportschef i den svenske klub MoDo, og jobbet er ikke foreneligt med rollen som dansk landstræner.

Derfor er han blevet nødt til at sige sit job op. Afløseren er dog på plads, da det er lykkedes at hente Peter Elander ind som ny landstræner. Det oplyser Danmarks Ishockey Union (DIU) i en pressemeddelelse.

DIU-direktør Ulrik Larsen havde ikke regnet med, at der skulle skiftes ud på posten, men samtidig er han glad for, at det er lykkedes at rekruttere 59-årige Elander.

- Der skal ikke være tvivl om, at vi har været meget tilfredse med Fredrik Gladers arbejde, hans menneskelige kundskaber og hans store ishockeykompetencer.

- Vi ville gerne have set ham fortsætte i spidsen for vores landshold. Men han har fået et tilbud, som vi ikke ønsker at stå til hinder for.

- Vi mener dog også, at vi har fundet en fuldgod erstatning i Peter Elander, som vi glæder os til at arbejde sammen med, siger Ulrik Larsen.

Den nye landstræner har en fortid i dansk ishockey, da han i 1996-97 var træner for AaB. Siden blev han landstræner for Sveriges kvinder, og fra 2010 har 2018 har trænet kvindelige universitetshold i USA.

Landsholdskaptajn Josefine Jakobsen ser lyst på landstrænerbyttet.

- Peter er en utrolig kompetent træner, der ved meget om dameishockey verden over. Han er dygtig til små detaljer i spillet og meget ærlig i sin coaching.

- Men mest af alt er han en fantastisk person, som også tager sig tid til mennesket bag om spilleren. I min optik kunne vi ikke finde en bedre afløser for Fredrik, siger hun.

Kvindelandsholdet har en ambition om at kvalificere sig til vinter-OL i 2022.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce