Annonce
Indland

Danske læger overvejer at sætte fødende i gang tidligere

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Danske fødselslæger vil se på, om man skal sætte fødsler i gang, hvis en gravid går en uge over termin.

Når gravide kvinder er gået to uger over deres termin, bliver de i dag anbefalet at få sat fødslen i gang, men i fremtiden kan det allerede være efter en uge.

Danske fødselslæger vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, om en uge fremover skal være grænsen. Det skriver DR.

Det er de danske fødselslæger forening - Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi - der har nedsat gruppen.

- Den viden, vi har nu, synes vi peger i retning af, at vi skal ændre på vores vejledning, siger formand Hanne Brix Vestergaard til DR.

Hun henviser blandt andet til et svensk studie, der sidste år blev afbrudt, fordi seks børn døde, efter at deres mor var mere end to uger over termin.

I Sverige er anbefalingen allerede ændret, så kvinderne anbefales at gå i gang med fødslen, når terminen er overskredet med en uge.

Det er ifølge DR omkring hver femte af alle gravide, der ikke har født, når de er gået en uge over termin.

I Danmark bliver cirka 15.000 gravide hvert år sat i gang med deres fødsel. Hvis grænsen bliver sat ned til en uge, vil tallet stige med omtrent 4500.

To forskere fra Aarhus Universitet - Rikke Damkjær Maimburg og Eva Rydahl - mener ikke, at tidligere fødsler er den rette vej at gå.

De vurderer ikke, at det vil give færre dødfødsler og siger til DR, at det kan give komplikationer for både mor og barn, fordi der er en række bivirkninger ved den medicin, man tager for at sætte gang i fødslen.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi skal nu ansøge Sundhedsstyrelsen om at nedsætte arbejdsgruppen. Tidligst i slutningen af 2020 vil eventuelle nye anbefalinger være klar.

/ritzau/

Link til historie på DR
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce