Annonce
Indland

Danske lystfiskere får lov til at fange fem ton tun

Tunfisk i Skagen Fiskeri- og Auktionshal i 1954. (Arkivfoto). Foto: Olaf Kjelstrup/Ritzau Scanpix
Der skal fanges 15-20 tunfisk i danske farvande, for at forskere fra DTU Aqua kan blive klogere på fiskene.

Danske lystfiskere får lov til at fange 15-20 tun, som skal stilles til rådighed for forskere på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Det er normalt ulovligt at fange tun i Danmark uden at sætte dem tilbage i havet. Men Danmark har lavet en byttehandel med fiskekvoter med Spanien.

- Vi laver det her projekt for at blive klogere på tun i de danske farvande, siger Rasmus Prehn (S), der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Annonce

Ifølge aftalen får Spanien kvoter på at fange 35 ton makrel, og Danmark får fem ton tunkvoter.

- Det er ikke, fordi der kommer til at blive fanget flere tun. Nej, vi bytter med spanierne, så de kan fange færre tun, men i stedet får de noget af vores makrel, siger Rasmus Prehn.

Rasmus Prehn håber, at de første tun kan fanges i september.

DTU Aqua har allerede gang i et projekt, hvor tun i danske farvande bliver mærket. Men med det nye projekt skal de blive endnu klogere på fiskene.

Efter at forskerne fra DTU Aqua har haft fiskene inde til undersøgelser, må lystfiskerne, der har fanget tunene, få dem med hjem igen.

- Fiskene må ikke sælges, men fiskerne kan holde en stor fest med tunbøffer, siger Rasmus Prehn.

Der findes mange forskellige tunarter. Den art, der findes i Danmark, hedder blåfinnet tun, og den kan veje flere hundrede kilo.

I Dansk Fiskeriforening, der varetager erhvervsfiskernes interesser, så man gerne, at danske erhvervsfiskere fik lov at fange tun i danske farvande.

Ifølge Henrik Lund, der er biolog og ansat ved Dansk Fiskeriforening, har danske fiskere historisk set fanget hundredvis af ton tun i de danske farvande.

Men de store rovfisk stoppede med at komme herop, fordi de ifølge Henrik Lund blev overfisket i Atlanterhavet og Middelhavet.

Tunen forsvandt fra de danske farvande i 1960'erne og var forsvundet i mere end 50 år, indtil den kom tilbage i slutningen af 2010'erne.

Da kvotesystemet blev indført i 1990'erne, var der altså ingen tun i de danske farvande, og det er ifølge Henrik Lund forklaringen på, at Danmark ikke fik tildelt nogen kvoter.

- Vi fik ikke nogen kvoter, fordi vi ikke fiskede dem på det tidspunkt. Så vi er blevet snydt for vores historiske ret, hvis du spørger mig, siger han.

Ifølge Rasmus Prehn er det for tidligt at sige, om danske erhvervsfiskere i fremtiden får lov at fiske tun. Men han er fortrøstningsfuld.

- Viser det sig, at der bliver ved med at blive en større bestand, så kan det jo være, at man om fem til ti år kan få et mindre erhvervsfiskeri, siger han.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Rapport lækket: Omstridt specialskole ramt af skimmelsvamp

Vejen For abonnenter

Forældre i oprør over politisk beslutning: - Jeg er bange for, at børnehavebørnene bliver klemt

Vejen

Landmænd dropper kærligheden: Samler ind på Brørup Marked

Haderslev For abonnenter

Se her, hvorfor kommunen valgte at politianmelde Sundplejen og læs advokatens svar

Nordtyskland

Synet af deres dødskamp ophidsede ham seksuelt: 41-årig dræbte to prostituerede

Danmark For abonnenter

Plejekrævende kvinde efter måneders konflikt om videoovervågning af hjemmehjælpere: Jeg har ikke haft det bedre, end siden de private hjælpere kom

Sydjylland

Syge danskere giver øget ventetid hos syddansk lægevagt

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Sag om snyd mørklægges: Golfspiller beskyldes for fusk af klubkammerater

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Varde

Begge er salgschefer i store, internationale virksomheder - nu vil de i byrådet

Esbjerg For abonnenter

Marvin og Christoffer har opfundet vandfanger, der skal redde klima, dyr og de fattige lande: Dyster mod ældre gymnasieelever om flere tusinde kroner

EfB

EfB hyrer ny assistenttræner

Annonce