Annonce
Navne

Danske personligheder som vi mistede i 2018

Fotocollage: Morten Seest

Avisen giver her et overblik over nogle af de danske personligheder, som vi mistede i løbet af året, der gik.

1) Teddy Edelmann

Teddy Edelmann, musiker, døde den 1. januar. Han blev 76 år. Foto: Christian Rimestad

2) Jens Okking

Jens Okking, skuespiller og tidl. EU-parlamentsmedlem, døde den 21. januar. Han blev 78 år. Foto: Søren Lorenzen/Polfoto

3) Synnøve Søe

Synnøve Søe, journalist og forfatter, døde 15. januar. Hun blev 55 år. Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

4) Ole Thestrup

Ole Thestrup, skuespiller, døde den 2. februar. Han blev 69 år. Foto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix

5) Prins Henrik

Prins Henrik døde den 13. februar. Han blev 83 år. Foto: Chresten Bergh

6) Jørgen "Gamle" Hansen

Jørgen "Gamle" Hansen , tidl. boksestjerne, døde den 25. marts. Han blev 74 år. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

7) Palle Kjærulff-Schmidt

Palle Kjærulff-Schmidt, filminstruktør, døde den 14. marts. Han blev 86 år. Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix

8) Piet van Deurs

Piet van Deurs, tv-journalist, døde den 22. februar. Han blev 87 år. Foto: Bax Lindhardt/Nordfoto

9) Niels-Anker Kofoed

Niels Anker Kofoed (tv) , tidl. landbrugs- og fiskerminister (V), døde den 6. maj. Han blev 89 år. På billedes ses også tid. kommunaldirektør i Nexø, Niels Rasmussen. Foto: KELD NAVNTOFT/SCANPIX NORDFOTO

10) Morten Jensen

Morten Jensen (th), kendt fra tv-programmet "Er jeg da helt gak, mor?", døde den 8. maj. Han blev 41 år. På billedet ses også Anna Ahleson, Peter Palland og journalist Nick Horup. Foto: Brian Rasmussen /Ritzau Scanpix

11) Per Kirkeby

Per Kirkeby, multikunstner, døde den 9. maj. Han blev 79 år. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

12) Merethe Stagetorn

Merethe Stagetorn, tidl. forsvarsadvokat, døde den 29. juli. Hun blev 75 år. Foto: Keld Navntoft/ Ritzau Scanpix

13) Prinsesse Elisabeth

Prinsesse Elisabeth (tv), kusine til dronning Margrethe 2., døde den 19. juni. Hun blev 83 år. På billedet ses også prins Joachim. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

14) Benny Andersen

Benny Andersen, digter og forfatter, døde den 16. august. Han blev 88 år. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

15) Kim Larsen

Kim Larsen, nationalskjald, døde den 30. september. Han blev 72 år. Foto: Michael Nørgaard

16) Torben Jensen

Torben Jensen, skuespiller, døde den 2. november. Han blev 74 år. Foto: Julian Raszik/Ritzau Scanpix

17) Morten Grunwald

Morten Grunwald, skuespiller, døde den 14. novemeber. Han blev 83 år. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

18) Troels Kløvedal

Troels Kløvedal, sømand og eventyrer, døde den 23. december. Han blev 75 år. Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce