Annonce
Indland

Indavl hos danske pindsvin overrasker forskere

Pia Burmøller Hansen / handout/Free
Forskere skal nu se nærmere på, hvad indavl betyder for pindsvins sundhed og mulighed for at overleve.

Danske pindsvin bevæger sig ikke langt, når de skal formere sig. De parrer sig i høj grad med individer fra deres egen familie.

Det viser et nyt studie af 697 døde pindsvin, som forskere fra Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og det zoologiske museum Naturama står bag.

- Vi har kigget på deres genetik, og det har overrasket os, at pindsvinene er temmelig indavlet.

- Især når man sammenligner med andre lande i Europa, siger Sophie Lund Rasmussen, Syddansk Universitet, der har skrevet ph.d. om pindsvin og leder Det Danske Pindsvineprojekt.

Forklaringen på indavlen skal efter forskernes mening findes i geografien.

Danmark er et ørige, og selv om pindsvin godt kan svømme, er det ikke muligt for det piggede dyr at svømme fra den ene ø til den anden.

Bestandene er således inddelt i seks genetiske grupper, der også afspejler geografien: Fyn, Sjælland, Lolland og Falster, Jylland nord og syd for Limfjorden og Bornholm.

Forskerne kan ikke med sikkerhed sige, hvad indavlen betyder for pindsvinenes sundhed. Men de har en antagelse:

- Vi har alle en idé om, at indavl er noget griseri, der kan føre til, at man helbredsmæssigt bliver svækket.

- Men vi ved ikke konkret, hvad det betyder for pindsvinene, at de er indavlet, siger Sophie Lund Rasmussen.

Men forskerne regner med at blive klogere på det.

- Vi vil undersøge de 697 pindsvin for alle mulige ting. Har de for eksempel mange parasitter, har de haft kræft, har de dårlige tænder?

- På den måde kan vi se individ for individ, hvad indavlen har haft af konsekvenser, siger pindsvineforskeren.

Det er uvist, om bestanden af pindsvin herhjemme går tilbage, sådan som det er tilfældet i andre lande i Europa.

Men meget tyder ifølge Sophie Lund Rasmussen på, at pindsvin også i Danmark har det svært.

- Der sprøjtes mod insekter, og der lægges gift ud mod snegle. Det er alt sammen noget, pindsvin lever af.

- I villahaverne er der ofte fliser og kort græs, og det efterlader ikke mange steder for pindsvinene at bo.

- Så deres naturlige levesteder er blevet forstyrret, og mange af deres fødeemner er fjernet, siger Sophie Lund Rasmussen.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse om projektet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce