Annonce
Danmark

Danske Regioner: Store forskelle på ventetider fjernes ikke med struktur

Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (tv.) og hendes partifælle sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er langtfra enige om, hvad man kan udlede af opgørelsen over regionale forskelle i ventetider på operationer. Arkivfoto: Jacob Schultz

Danske Regioner går i modoffensiv mod Sundhedsministeriets opgørelser, der viser store regionale udsving i ventetider på operationer. For det første handler det ikke om struktur, for det andet løser det intet at lade staten træde til i stedet for regionerne - se bare på forskellene i politiets udtrykningstider, lyder det fra regionernes formand, Stephanie Lose (V).

Regioner: Kampen om regionernes aflivning eller overlevelse er gået ind i en fase, hvor de fem regioner via deres interesseorganisation, Danske Regioner, bider fra sig. I dag går de således til modangreb på Sundhedsministeriet, som i en opgørelse over ventetider på operationer påviser kæmpe forskelle fra region til region.

Opgørelsen er udfærdiget af Sundhedsdatastyrelsen og omtalt i Berlingske Tidende mandag. Den beskæftiger sig med de 20 behandlinger, hvor de regionale ventetidsforskelle er størst. Her kunne man se forskelle på over et år fra landsdel til landsdel; det gjaldt operationer på øreknogler, hvor der var hele 377 ventetidsdage i forskel på den dårligst placerede region, Sjælland, og den bedst placerede, som var Nordjylland.

Men den slags opgørelser kan ikke bruges som argument i diskussion om regionernes fortsatte eksistens, fremfører formanden i Danske Regioner, Stephanie Lose (V), der også er regionsrådsformand i Region Syddanmark. Statslige størrelser som politi og domstole for ekesmpel udviser endnu større forskelle i respons- og sagsbehandlingstider, fremhæver hun og sætter tillige spørgsmålstegn ved den måde, som tallene er blevet gjort op på.

- Helt generelt arbejder vi hele tiden på at mindske ventetiderne, og lige nu er vi på et historisk lavt niveau. Hvad angår de regionale forskelle handler det om, at vilkårene ikke er ens. Der mangler hænder rundt omkring, og flere steder er der ubesatte stillinger. Det vil en nedlæggelse af regionerne ikke ændre på, siger Stephanie Lose.

Annonce

Der er ikke noget i regeringens udspil, der får ventetiderne til at falde. Der vil stadig være fem selvstændige sundhedsforvaltninger, som vil have de samme problemer med for eksempel af få besat ledige stillinger forskellige steder i landet. Det vil være de samme læger og de samme hospitalsledelser. Hvad der skulle få dem til på mirakuløs vis til at skabe et ensartet niveau for ventetider, mangler at blive forklaret.

Stephanie Lose (V), fmd., Danske Regioner

Danske Regioner

Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem danske regioner, som Danmark er delt ind i, og som styres af fem politiske, folkevalgte regionsråd: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.Regionernes hovedopgave er styringen af det danske sundheds- og sygehusvæsen.

Danske Regioners arbejde består i "at understøtte og udvikle det regionale demokrati og varetage regionernes fælles interesse", fremgår det af organisationens hjemmeside.

Desuden, fremgår det, arbejder Danske Regioner på det overordnede plan for samarbejde og videndeling, udvikling af regionernes opgaver og konstruktiv deltagelse i samfundsdebatten.

Danske Regioner ledes af en bestyrelse, der er sammensat af 17 politikere fra de fem regionsråd. Formanden er Stephanie Lose (V), der også er formand for regionsrådet i Region Syddanmark.

Ventetider på operationer varierer ganske betragteligt fra landsdel til landsdel. Et argument for at nedlægge regionerne, mener sundhedsmininister Ellen Trane Nøby (V). Vrøvl, mener formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V). Vilkårene, f. eks. lægemangelen, ændrer sig ikke, fordi staten overtager ansvaret fra regionerne, siger hun. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tvivler på retvisende billede

Hun er også skeptisk over for den måde, som Sundhedsministeriet har opgjort tallene på.

- Umiddelbart ser tallene fejlbehæftede ud, og jeg tvivler på, de giver et retvisende billede. Som eksempel kan jeg nævne en enkelt af de operationsformer, der er med i opgørelsen: operationer på næseskillevæg. Her er ventetiden i Region Midtjylland opgjort til 152 dage. Men går man ind på Mitsygehusvalg.dk, kan man se, at der er plads i for eksempel Holstebro inden for fire uger - og vil man bevæge sig til Vejle, er ventetiden nede på en uge.

- Desuden virker det besynderligt, at i den region, Syddanmark, der står stærkest på netop den type operationer, har man medtaget 62 procent af operationerne, men kun 13,5 procent af operationerne i Midtjylland, der står dårligst. Det forekommer mig at være en påfaldende måde at sammenligne på, det virker ikke særligt konsistent. Hvis man skal sammenligne, bør det ske med sammenlignelige størrelser, siger Stephanie Lose.

Men her er det Stephanie Lose, der bevæger sig ud i noget, der ikke er sammenligneligt, fremgår det af reaktionen fra Sundhedsministeriet, da avisen Danmark forelagde Stephanie Loses kritik. Sagen er, lyder det fra ministeriet, at tallene fra Sundhedsdatastyrelsen er fra 2017 og omfatter kun ventetider til behandling, mens tallene på mitsygehusvalg.dk er forventede, aktuelle tal til såvel undersøgelse som behandling.

Regionale forskelle på ventetider

Når danskerne skal opereres, er deres ventetid på at komme under kniven afhængig af, hvor i landet de bor. Det viser en undersøgelse, som Sundhedsministeriet har fået udfærdiget af Sundhedsdatastyrelsen. Resultatet er sendt til Folketingets sundhedsudvalg.Opgørelsen omfatter ventetiderne på de 20 behandlingsformer, hvor der er de største regionale forskelle på ventetid målt i dage. De fem behandlingstyper, hvor forskellene er størst ifølge opgørelsen, er:

Operationer på små øreknogler: 62 ventedage i Region Nordjylland, 438 i Region Sjælland. Forskel: 377 dage.

Operationer på tåreapparat: 33 ventedage i Region Hovedstaden, 240 i Region Nordjylland, Forskel: 207 dage.

Operationer på gane: 16 dage i Region Syddanmark, 184 i Region Hovedstaden. Forskel: 168 dage.

Operationer på øjenmuskler: 74 dage i Region Syddanmark, 233 i Region Nordjylland. Forskel: 159 dage.

Rhinoplastiske næseoperationer (behandling af medfødte eller skadespådragne deformiteter): 67 dage i Region Syddanmark, 207 dage i Region Sjælland. Forskel 140 dage.

Tallene er opgjort for 2017. Danske Regioner påpeger, at flere af dem ikke er gældende i dag og henviser til de nyeste og lavere ventetidstal på www.mitsygehusvalg.dk.

For eksempel, påpeger Danske Regioner, viser Sundhedsministeriets 2017-tal, at ventetiden på operationer i tåreapparatet i Region Nordjylland er opgjort til 240 dage. På Aalborg Sygehus er ventetiden imidlertid aktuelt kun på 105 dage.

Sundhedsministeriet har i sit materiale udtrykkeligt gjort opmærksom på, at tallene stammer fra 2017.

- Sundhedsudspil ændrer intet

I mandagens artikel i Berlingske Tidende siger Loses partifælle, Venstres sundhedsminister Ellen Trane Nørby, at det er "helt vildt" med så store forskelle. Hun ser opgørelsen som endnu et argument for at gennemføre regeringens sundhedsudspil, der, hvis det gennemføres, vil nedlægge regionerne:

- Det er derfor, vi ikke kan have fem sundhedsvæsener. Patienterne har samme rettigheder, uanset hvor i landet de bor, sagde sundhedsministeren og gentog dermed sin pointe fra avisen Danmarks store interview med hende lørdag om, at "for mange steder har man fem sundhedsvæsener i stedet for ét Sundhedsvæsen Danmark".

Det ræsonnement savner logik, mener Stephanie Lose.

- Der er ikke noget i regeringens udspil, der får ventetiderne til at falde. Der vil stadig være fem selvstændige sundhedsforvaltninger, som vil have de samme problemer med for eksempel af få besat ledige stillinger forskellige steder i landet. Det vil være de samme læger og de samme hospitalsledelser. Hvad der skulle få dem til på mirakuløs vis til at skabe et ensartet niveau for ventetider, mangler at blive forklaret, siger Stephanie Lose.

- Værre med politi og domstole

Hun gør i den forbindelse opmærksom på erfaringerne med strukturer med statsligt ansvar. De giver ingen garanti for ensartethed, mener hun og nævner som eksempel politiets responstider, som i en opgørelse fra 2017 varierer fra seks minutter i nogle dele af landet til 23 minutter andre steder.

- Det viser, at politiets responstider varierer mere end ambulancernes. Tilsvarende har domstolene en meget stor spredning af deres sagsbehandlingstider, de varierer mere end regionernes evne til at leve op til udredningsretten for eksempel. Så jeg har alt i alt meget svært ved at se, hvordan en ny struktur på lige netop sundhedsområdet skulle sikre ens serviceniveau over hele landet, siger Stephanie Lose.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce