Annonce
Kultur

Danske Seniorer har fyldigt 2020-program klar

En af de ting, som Danske Seniorer Billund tilbyder sine medlemmer, er en ugentlig bowlingtur til Lyng Bowl i Grindsted. Arkivfoto: Keld Stampe
De mange arrangementer hos Danske Seniorer Billund indeholder både musik og sang, foredrag, bankospil og oplæg med ganske nyttige informationer.

Billund Kommune: Det forløbne år har budt på masser af arrangementer hos Danske Seniorer Billund. De blev gennemgået, da foreningen for nylig holdt sin årlige generalforsamling, hvor der blev set tilbage på det overståede år - og frem mod det år, der allerede er godt i gang.

- Vi er kommet godt igennem 2019, selvom det har været og er en stor tilvænning med al den datasikkerhed. Den kræver nye medlemmers underskrift og giver os tilladelse til at bruge jeres data til medlemslisten og dele dem med Danske Seniorer, ligesom vi må bruge fotos i foreningssammenhænge. Men vi er kommet godt i gang med det, sagde formand Arne Pallesen blandt andet i sin beretning.

Annonce

Bestyrelsen fortsætter

De 85 medlemmer, som frem til generalforsamlingen i Danske Seniorer Billund, gav genvalg til bestyrelsesmedlemmerne Juliane Henriksen og Kurt Hansen.

Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig således, at Arne Pallesen fortsætter som formand, mens Anne Grethe Pedersen er næstformand. Juliane Henriksen er kasserer, John Svingholm er sekretær, mens Kurt Hansen er menigt medlem af bestyrelsen.

Foreningen fik i 2019 et mindre overskud.

Alsidigt program

2020-arrangementerne er allerede i fuld gang. Den 5. februar kommer eksempelvis to personer fra Billund Kommune på besøg for at fortælle om, hvilke rettigheder og pligter borgerne har i forhold til at modtage sociale ydelser. Senere bliver der budt på arrangementer med alverdens forskellige former for indhold, og til sommer bliver der som sædvanlig arrangeret en sommerferie. Turen går i år til Halkidiki i Grækenland.

- Bestyrelsen har bestræbt sig på at få lavet nogle gode og attraktive arrangementer, hvor vi blander musik og sang med foredrag, bankospil, amerikansk lotteri og lidt oplysende informationer og hygge med kagebord og terningespil, lød det på generalforsamlingen fra Arne Pallesen.

Der er længe blevet arbejdet intenst med at få et alsidigt program på plads. Et program, der kan henvende sig til en bred skare af foreningens mange medlemmer.

- Vi mangler at få nogle ting på plads for andet halvår. Men vi føler, at vi har fået programmet sat ret godt sammen, og vi håber, at medlemmerne har lyst til at komme til vores arrangementer, lød det fra Arne Pallesen.

Formanden kan endvidere glæde sig over, at hans formandsberetning samt "bestyrelsens fremtidige virke", hvor der bliver set frem mod det kommende år, blev godkendt uden anmærkninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce