Annonce
Indland

Danske skoleelever er blevet dårligere til naturfag

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Skoleelever klarer sig dårligere i naturfag end i 2015, mens læsning og matematik er på niveau med tidligere.

De danske skoleelever klarer sig ringere i naturfag end tidligere, og drengene er gået mere tilbage end pigerne.

Det viser Pisa-undersøgelsen, der tester skoleelevers færdigheder og offentliggøres hvert tredje år.

Undersøgelsen giver ikke nogen årsag til, at skoleeleverne er gået tilbage i naturfag, der dækker over fysik, kemi, biologi og geografi.

Trods tilbagegangen ligger de danske skoleelever fortsat over gennemsnittet i naturfag i OECD, der består af 35 lande.

Det samme gør sig gældende i læsning og matematik. I læsning og matematik er udviklingen nogenlunde stabil for danske elever samlet set sammenlignet med 2015.

Drengene er gået tilbage i matematik, mens pigerne er blevet bedre til at regne.

- Det er positivt, at danske elever nu for anden gang i træk ligger over OECD-gennemsnittet i alle tre domæner, siger seniorforsker i Vive Vibeke Tornhøj Christensen, der er projektleder for Pisa i Danmark.

- Dog lægger tilbagegangen i naturfag naturligt op til at se på, hvordan man bedst varetager naturfag i den danske undervisning, siger hun i en skriftlig kommentar.

Selv om Danmark ligger over gennemsnittet i OECD, er omkring hver sjette elev kategoriset som meget svag læser. Andelen har stort været uændret siden 2009.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er glad for de overordnede resultater.

Men hun er bekymret for faldet i naturfag og antallet af svage læsere.

- Vi skal ikke glemme, at en ud af seks forlader skolen uden tilstrækkelige læsekompetencer, så selv om de overordnede tal ser gode ud, så dækker de over store udfordringer for det danske skolevæsen.

- Jeg er bekymret over det fald, vi ser i naturfag. Det bliver vi nødt til at se nærmere på. De kompetencer, eleverne ikke får i skolen, risikerer de at mangle resten af livet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil i en skriftlig kommentar.

Pisa er en OECD-undersøgelse, der sammenligner skoleelevers resultater i alle medlemslandene samt en række "partnerlande".

Det er 15-årige elever, der bliver testet. I denne omgang er det 7657 unge i Danmark fordelt på 344 skoler, der har deltaget i undersøgelsen.

/ritzau/

Annonce
Link til Pisa-undersøgelse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce