Annonce
Erhverv

Danske Spil indfører krav om id i kiosker og supermarkeder

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Fra næste år skal man vise et spilkort med sin legitimation, når man oddser i kiosker hos Danske Spil.

I fremtiden vil man skulle fremvise et spilkort med sit id, når man oddser hos Danske Spil i en kiosk eller et supermarked.

Danske Spil indfører nemlig et krav om et spilkort i løbet af næste år, hvilket skal dæmme op for, at spilleselskabet bliver brugt til hvidvask.

Samtidig skal det hjælpe til, at unge under 18 år ikke kan spille.

Bagmandspolitiet har for nylig advaret om, at der er stor risiko for hvidvask i spilindustrien, og at kriminelle hvidvasker penge på livet løs hos blandt andet Danske Spil.

Den tekniske løsning til spilkortet er ikke på plads endnu, men det vil både blive fysisk og digitalt - for eksempel via en app.

- Hvidvask er en kamp mod kriminelle, og derfor har vi i Danske Spil i forvejen mange kontroller og efterforskninger kørende. Nu strammer vi garnet yderligere, siger Susanne Mørch Koch, der er administrerende direktør for Danske Spil.

- Vi kan ikke leve med usikkerheden om, at vores tilbud om væddemål blive misbrugt til hvidvask eller solgt til unge mennesker, siger hun.

Selv om spilkortet skal stoppe kriminelle og forhindre unge under 18 år i at oddse, vil tiltaget også ramme hobbyspilleren, som vil smide en halvtredser på lørdagens landskamp.

- Det giver ikke mening at have en bagatelgrænse. Dels fordi vi kan lave en god og nem løsning til spilkortet, dels fordi vi gerne vil beskytte børn og unge.

- Det er supervanskeligt at kontrollere alder. Mange unge ser ældre ud, og hverken vi eller vores forhandlere kan leve med, at man kan snyde sig igennem ude i dagligvarehandlen, siger Susanne Mørch Koch.

Susanne Mørch Koch anerkender, at problemet med hvidvask i spillebranchen ikke bliver løst af, at Danske Spil indfører spilkort.

Hun håber, at konkurrenterne, der tæller aktører som Cashpoint og Stanleybet, følger trop med lignende tiltag, eller at Folketinget strammer lovgivningen.

Danske Spil-direktøren håber, at spilkortet også vil kunne bruges til at sætte ind over for personer, der udviser tegn på ludomani.

Hun vurderer, at spilkortet vil koste Danske Spil et betydeligt trecifret millionbeløb i omsætning på den korte bane.

Spilkortet skal ikke fremvises, når man spiller Lotto eller andre lotterispil. Det skyldes, at den type spil ikke bliver kædet sammen med hverken ludomani eller hvidvask.

/ritzau/



Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Arriva var skiftet ud med veterantog

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce