Annonce
Indland

Danske virksomheder savner ansatte med gode tyskkundskaber

Tyskland er Danmarks største eksportmarked. (Arkivfoto). Foto: Hannibal Hanschke/Reuters
Det er ikke nok at være god til engelsk, hvis man skal eksportere til Tyskland, påpeger Dansk Industri.

Dansk erhvervsliv står foran et stort problem.

Færre danskere mestrer det tyske sprog sammenlignet med tidligere, og det gør det sværere at handle med virksomheder i Tyskland.

Det påpeger Dansk Industri, som oplever, at en bred vifte af medarbejdere - fra handelsuddannede til ingeniører og håndværkere - er i særdeles høj kurs hos danske firmaer, hvis de taler, skriver og læser tysk.

Annonce

- Det kan godt være, at vi er rigtig gode til engelsk i Danmark, og at vi kan tysk til husbehov. Men i Tyskland kan man ikke nødvendigvis engelsk på samme niveau, og når man går ind i et andet land og ønsker eksport og samhandel, så har det stor betydning, om man kan deres sprog.

- Og tyskerne er trods alt 80 millioner, siger Mette Fjord Sørensen, der er underdirektør i Dansk Industri.

Ifølge Avisen Danmark kræver et flertal uden om regeringen, at regeringen laver en strategi for, hvordan det tyske sprog bliver styrket i Danmark.

En analyse lavet af SMVdanmark viser, at antallet af gymnasieelever, der afslutter tysk på A-niveau, faldt fra 11 procent i 2005 til under 6 procent sidste år. SMVdanmark repræsenterer små og mellemstore virksomheder.

Læs artiklen hos Avisen Danmark her

Desuden var antallet af studerende, der sidste år blev optaget på en videregående tyskuddannelse, 30 procent lavere end i 2010, viser analysen ifølge Avisen Danmark.

- Vores virksomheder efterspørger medarbejdere med dobbelt kompetencer - for eksempel ingeniøren eller elektrikeren, der også kan tysk.

- Men når vi ser på fødekæden - altså dem, der skal undervise enten vores unge i gymnasiet eller vores børn i folkeskolen - bliver vi ret bekymrede i Dansk Industri. For der kan vi se, at færre og færre vælger tysk som linjefag i læreruddannelsen og på universitetet.

- Så vi står foran en skrænt, hvor vi kommer til at mangle de her kompetencer i virksomhederne, og hvor der samtidig ikke er lærere til at undervise i tysk, siger Mette Fjord Sørensen.

Helt konkret betyder manglende tyskkundskaber, at virksomheder kan gå glip af ordrer til Tyskland, eller de kan blive overhalet indenom af konkurrenter, som sprogligt er lettere tilgængelige for det tyske marked.

- Det har en kæmpe stor betydning, at man kan tysk på et relativt højt niveau, så man kan føre en samtale, forhandle og læse en instruktion eller kontrakt, der er skrevet på tysk, siger Mette Fjord Sørensen.

Derfor er det afgørende, at der uddannes flere tysklærere, mener hun. Særligt da mange tysklærere går på pension de kommende år.

Derudover er der brug for opmærksomhed på, at tysk og andre fremmedsprog som fransk, spansk og kinesisk er vigtige at kunne, hvis man vil orientere sig uden for den engelsktalende del af verden.

/ritzau/

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Plakater skal ned igen: Ingen valgkamp i Sønderborgs gågade

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Varde

Stor skepsis kom frem på borgermøde om møller ved kommunegrænsen

Varde

Lokal forening skabte opmærksomhed om nichesport: Fik byrådspolitikerne til at krydse klinger

Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Kultur For abonnenter

Da dronningen var prinsesse: Vild håndbold på kollegie-gangen

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Sydjylland

Idrætten mistede 20.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland under corona

Annonce