Annonce
Indland

Dansker får toppost i Menneskerettighedsdomstolen

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix
Jon Fridrik Kjølbro er valgt som vicepræsident for domstol i Strasbourg. Han kaldes ekstremt dygtig og skarp.

Den danske jurist og dommer Jon Fridrik Kjølbro er blevet valgt som vicepræsident for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Han er blevet valgt for en periode på tre år og skal påbegynde arbejdet den 1. januar 2020.

Det skriver Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en pressemeddelelse.

Og det er en stor og betydningsfuld post for en dansk dommer at få, mener Jonas Christoffersen, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder.

- Man bliver kun vicepræsident i Menneskerettighedsdomstolen, hvis man har kollegernes tillid. Så det er et udtryk for, at de andre dommere ved domstolen betragter ham som en helt usædvanlig dygtig dommer.

- Titlen gør også en forskel, fordi der internt i domstolen vil være en forståelse af, at når vicepræsidenten taler, så lytter man mere. Derfor får hans juridiske tanker mere gennemslagskraft med den her titel, siger han.

Jon Fridrik Kjølbro er 52 år og har færøske aner. Siden 2014 har han været Danmarks dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Tidligere i karrieren har han arbejdet med menneskerettigheder ved Justitsministeriet og været dommer i Københavns Byret og Østre Landsret. Også ved retten i Torshavn har han afgjort sager.

Han står bag bogen "Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere".

For et par år siden blandede han sig i den offentlige debat om Danmarks forhold til menneskerettighedsdomme.

Kjølbro mente ikke, at Danmark benyttede sig af muligheden for at påvirke dommerne ved domstolen.

- Hvis man er tavs i verserende sager, så afskærer man sig muligheden for at have indflydelse, udtalte Jon Fridrik Kjølbro til Politiken.

Det er ikke første gang, at en dansker bliver vicepræsident i Menneskerettighedsdomstolen. Også Kjølbros forgænger, Peer Lorenzen, bestred posten.

Og det er godt for Danmark igen at have en vicepræsident, understreger Jonas Christoffersen.

- Jeg kender ham som en ekstremt dygtig dommer. Han er helt usædvanligt godt orienteret i menneskerettighedsdomstolens praksis. Han er grundig, skarp, præcis og en god lytter.

- Han er på alle måder en virkelig god repræsentant for de danske domstole, siger han.

Menneskerettighedsdomstolen består af en dommer fra hver af de 47 lande, der har tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ligger i den franske by Strasbourg. Den blev etableret i 1959.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

112

51 bilister blev blitzet på Grønningen

Annonce