Annonce
Rejser

Danskere klager mest over hoteller

Enten har rejsebureauerne problemer med at oplyse korrekt om blandt andet faciliteter og støjproblemer på hotellerne, eller også læser kunderne ikke, hvad der reelt står. I hvert fald giver selve opholdet på en ferie anledning til en del klager. Foto: Colourbox
Mere end halvdelen af de klager, som Pakkerejse-Ankenævnet har afsagt kendelse over i 2018, handler om indkvartering. Danmarks Rejsebureau Forening mener, der er brug for en bedre forventningsafstemning.

Standard, faciliteter og støjgener på hoteller er noget af det, som fik fleste danskere til at forfatte en rejseklage sidste år. Det er Pakkerejse-Ankenævnet, der behandler klagerne. Ud af 241 kendelser fik 26 procent medhold, 44 procent fik delvist medhold og i 28 procent af tilfældene fik klagerne ikke medhold. I en pressemeddelelse ønsker Danmarks Rejsebureau Forening, brancheforening for danske rejsebureauer, at der kan gøres mere for at forventningsafstemme mellem bureauer og gæster.

- Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, når danskerne tager på ferie. Heri består et stort ansvar for rejsebureauerne i at have en gennemsigtig information til rådighed, så forbrugerne ved, præcis hvad de kan forvente sig. Og tilsvarende er det vigtigt, at de rejsende sætter sig godt ind i indholdet for deres rejse og betingelserne for deres tur, siger Lars Thykier, der er administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.

Annonce

Klager giver indsigt

Samtidig er han tilfreds med, at de rejsende benytter muligheden for at klage.

- Både procentdelen af medhold og antallet af klager er nærmest uændret, men det er vigtigt, at forbrugerne bruger deres ret til at klage. Det er nemlig også med til at give rejsebureauerne indsigt i, hvor de kan forbedre sig.

Det er kun hos rejsebureauer, der er registreret i Danmark, at forbrugere har sikkerhed i at kunne klage til Pakkerejse-Ankenævnet.

Foruden utilfredshed med indkvartering omhandler danskernes rejseklager også rejselederes ekspertise, udflugter, forsinkelser og ventetid på transport. Til gengæld er der ikke ret mange, der i 2018 har klaget over prisændringer, aflysning af rejse og mistet bagage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Stenderup Pokalen er igen blevet uddelt

Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce