Annonce
Danmark

Danskerne har stemt: Følg valget til Europa-Parlamentet live her

Stemmestederne åbnede klokken 09.00 og lukker klokken 20.00. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Få de seneste opdateringer fra europaparlamentsvalget her.

EU: Søndag har danskerne været i stemmeboksene for at sætte deres kryds til europaparlamentsvalget, der af analytikere betegnes som et af de vigtigste i nyere tid. Nogle af de problemer, det nye Europa-Parlament skal finde løsninger på, er klima og migration. To emner der bekymrer europæerne.

Danskerne har kunnet vælge mellem 135 kandidater fordelt på 10 partier.

Europa-Parlamentet består af 751 medlemmer. 14 medlemmer kommer fra Danmark. De 13 kommer til at indtage deres pladser den 2. juli, hvor det nye parlament mødes for første gang. Det 14. medlem får først sin plads, når Storbritannien har forladt EU.

De første egentlige resultater kommer ikke før omkring klokken 23 i aften. Det er forbudt at skrive om valgresultater, før de sidste stemmesteder i Europa er lukket, og det gør de først klokken 23 nogle steder i Italien.

Du kan følge valg til Europa-Parlamentet live i bloggen herunder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce